Endestationen ved Copenhagen Games blev semifinalen for dignitas' vedkommende, da Ninjas in Pyjamas havde det ekstra, der skulle til, for at vinde kampen.
De startede ud med at mødes på de_inferno, hvor dignitas lagde alt modstand ned i starten. Ved stillingen 9 - 3 i danskernes favør var samtlige tre runder af svenskerne blevet vundet i clutch situationer. Kampen bølgede derefter frem og tilbage, indtil dignitas nåede op på 14 runder. Herfra tog kampen fart, da Ninjas in Pyjamas hev den ene runde efter den anden i land, og pludselig var stillingen 14 - 15. Kampen endte dog i overtid, men svenskerne var ganske enkelt for stærke og vandt første map 19 - 15.
Andet map var de_nuke, og her lignede danskerne slet ikke et hold, der gad i finalen, indtil Nicolai "device" Reedtz viste vejen for dignitas og sikrede dem stillingen 1 - 6. Men Ninjas in Pyjamas fortsatte dominansen og vandt første halvleg 12 - 3. Henrik "FeTiSh" Christensen fik dog ledt sit hold mod sejr, men ved stillingen 9 - 12 fik svenskerne endelig hul på bylden og endte med at vinde 16 - 11 og dermed 2 - 0.
Det betyder, at Ninjas in Pyjamas skal videre i finalen, hvor de enten møder LDLC eller Virtus.pro, som i skrivende stund står 1 - 1 i maps.