Fire hold er tilbage i League of Legends A-turneringen ved Copenhagen Games 2014. Vi giver her de bedste bud på, hvilke hold der brager sammen i kampen om guldet, når finalen spilles på scenen.
Sams' bud på første finalist:
Ninjas in Pyjamas skal møde Counter Counter Clockwise i den første semifinale, hvor ninjaerne er storfavoritter. De har ikke haft nogle store problemer i turneringen her til Copenhagen Games, og deres præstation har været af højt niveau.
Derudover har flere af holdets spillere leget med de store drenge fra LCS, hvor niveauet kan være en del højere end her til eventen. Derudover kvalificerede de sig i sidste måned til Summer Promotion, hvor de skal kæmpe om en plads i det europæiske EU LCS Summer Split.
Alt kan dog ske i League of Legends, men Ninjas in Pyjamas har alle oddsene med sig.
Fuzks bud på anden finalist:
I den anden semifinale, hvor Cloud 9 Eclipse og Reason Gaming mødes vil Cloud 9 Eclipse være favoritterne, eftersom deres seneste resultater har vist, at de er i stand til at være de bedste på Challenger-scenen i Europa.
Reason Gaming har også vist imponerende spil, men lykkedes desværre ikke at sikre sig en plads i Promotion-turneringen om en plads i EU LCS Summer Split.
Dog har Reason Gaming og deres tre danske spillere lidt en hjemmebanefordel, så måske kan de overraske og snuppe en finaleplads mod favoritterne.