Nu nærmer klokken 11:00 lørdag den 12. april 2014 sig med hastige skridt, hvilket betyder, at det snart er blevet tid til finalerne i 8. sæson af SteelSeries CS:GO Championship. Ved eventen vil fire af Danmarks bedste Counter-Strike: Global Offensive mandskaber være at finde - blandt disse 3DMAX.

For godt en måned siden blev EMS Katowice afviklet. Her var 3DMAX at finde, men det lykkedes dem desværre ikke at komme videre fra gruppespillet, da de kun vandt en enkelt kamp - som var den mod Vox Eminor. Nu er de dog atter engang at finde til en LAN-event

Lineup:

  • Jacob "Pimp" Winneche
  • Mathias "MSL" Lauridsen
  • Lukas "gla1ve" Rossander
  • Philip "aizy" Aistrup
  • Nichlas "Nille" Busk

Gennem sæsonen har 3DMAX virkelig set stærke ud. De har vundet hele otte ud af ni mulige kampe, og de har kun afgivet point til guld-kandidaten Reason Gaming. I første kamp ved LAN-finalerne får 3DMAX fornøjelsen af at møde tRICKED eSport, som meget vel kan gå hen og blive noget af en gyser.

Gaming.dk har haft fat i holdets kaptajn, Lukas "gla1ve" Rossander, der vandt finalerne sidste gang, hvilket var i midten af december 2013. Forventningen denne gang er dog ikke ligeså høj, da holdet stadig mangler at få en masse timer sammen.

Forventningerne er, at vi lige lærer hinanden lidt bedre at kende (ingame mæssigt) inden Copenhagen games. Jeg forventer næsten altid, at vi vinder, men det er lige før, at denne gang er en undtagelse.
Som nævnt tidligere var 3DMAX senest at finde ved EMS Katowice. Her havde de store problemer med at få spillet til at fungere. Eventen lærte dem dog en masse, som de har taget med sig.
Eventen lærte mig og sikkert også nogle af de andre på holdet, at kommunikation er den største faktor i CS:GO. Selvfølgelig er aim en god start, men man kommer ikke langt med et godt aim, hvis man ikke har den kommunikation, der skal til. Jeg vil sige, vores svageste punkt til EMS var at have raalz og aizy på samme hold, da begge spillere er noget nær stumme (aizy har dog forbedret sig ekstremt). Efter vi har fået Nille med, er vores spil begyndt at køre dobbelt så flydende, og det er egentlig ikke fordi, at Nille er bedre end raalz individuelt, men Nille er bare en spiller, jeg føler mig meget bedre tilpas med. Så har vi fået talt rollerne lidt igennem på holdet og fået byttet rundt de steder, hvor vi har følt vi har haltet.
I første kamp møder 3DMAX et tRICKED eSport mandskab, som især holdkaptajnen, gla1ve, kender meget til. Tre af de spillere, som han spillede sammen med over i et år gennem Counter-Strike: Source, er nemlig at finde på det hold. gla1ve øjner dog en god chance for en sejr.
Jeg tror, at tRICKED er det eneste hold, der har praccet det samme antal timer som os på det sidste. Jeg vil ikke tabe til 3 af matesne fra den sidste tid i min CS:S periode (også min bedste tid :D), så der bliver ihvertfald ikke undervuderet på nogen som helst måde. Jeg tror, at de har forbedret deres spil en del, efter dawg har fået en, der kan hjælpe ham med midround calls (Cadian).
De sidste par uger er gået med at sætte Nichlas "Nille" Busk ind i tingene og rokere rundt på pladserne, så de får udnyttet deres fulde potentiale.
Vi har bare spillet så meget som muligt og fået sat Nille ind i tingene igen. Så har vi selvfølgelig kigget lidt på de andre hold. Det, der er lidt irriterende, er at vi ikke får spillet dagen op til finalerne (i dag), fordi vi har 3 bonderøve, som skal sove hos mig fra i dag til imorgen. Men vi håber på, det ikke ødelægger for meget af vores individuelle niveau.

Player to watch: Philip "aizy" Aistrup

Hans karriere har virkelig taget fart i Counter-Strike: Global Offensive. Det blot 17-årige talent var tidligere at finde i Counter-Strike. Source, hvor han dog ikke var på noget nævneværdige hold. Da aizy spillede for Xapso sammen med blandt andre Casper "cadiaN" Møller fik han virkelig vist sit værd. Siden da har han udviklet sig utrolig meget og er uden tvivl en af de spillere, der kan gå hen og gøre det rigtig surt for 3DMAXs modstandere.

3DMAX og Tricked eSport mødes i morgen i semifinalen klokken 11:00. Opgøret vil blive streamet og kan ses her.