I midten af næste måned, helt præcist fra den 16.-20. april 2014, bliver Copenhagen Games 2014 afviklet. Eventen vil blive afviklet med spiltitler som League of Legends og Counter-Strike: Global Offensive, og især sidstnævnte spil er begyndt at få nævneværdige hold på deltagerlisten.
Navne som Ninjas in Pyjamas, Titan eSport, Team Property og Team ALTERNATE har allerede tilmeldt sig og fået ordnet betalingen. Også de polske finalister fra EMS One, Virtus.pro, vil være at finde ved eventen. Ser vi med danske briller på listen, bliver det uden tvivl dignitas, der skal gå hen og levere sublimt spil, hvis Danmark skal have håb om medaljer.
Nedenunder ses et lille udsnit af de hold, som I kan se frem til ved Copenhagen Games 2014:
- 3DMAX
- ESC Gaming
- dignitas
- tRICKED
- LGB-eSports
- Property
- Ninjas in Pyjamas
- Lemondogs
- fm-eSports
- Virtus.pro
- Titan
- LDLC.com
- mousesports
- ALTERNATE
League of Legends-turneringen har ikke formået at tiltrække ligeså mange hold endnu, men alligevel er der da et par attraktive, som har meddelt, at de kommer. Først og fremmest er der Cloud 9, der har blandt andre tidligere LCS-spiller, Erih "Voidle" Sommermann, der spillede for Gambit Gaming i en overgang.
Som dansker er det uden tvivl Reason Gaming, som vi skal sætte vores lid til. Holdet tæller tre danske talenter, som tidligere var at finde hos blandt andre tRICKED eSport.