Efter sidste års succes, har Riot Games igen arrangeret en Allstars begivenhed for de nuværende spillere i League of Legends Championships Series. I år vil det dog foregå en smule anderledes, idet kun de to spillere med flest stemmer i regionerne bliver sendt af sted som repræsentanter. Selve turneringen derimod vil være delt op i to kategorier: En invitationsturnering og en serie udfordringer.
Invitationsturneringen vil foregå til dels ligesom sidste år: Et hold fra Nordamerikas LCS, Europas LCS, Garena PL, Tencent LPL og OnGameNet vil deltage. Det anderledes i år er, at det er det vindende hold hvert sted, der deltager for at sikre titlen til deres region, hvorimod det sidste år var et hold sammensat af seere og fans.Dette betyder også, at et af de deltagende hold med garanti er verdensmestrene fra sæson 3, SK Telecom T1 K, da de har sikret sig sejren i OGN med flest point, og derfor ikke har spillerne inkluderet i Allstars voteringen.
Udfordringsturnering derimod er ikke fastlagt med hensyn til formatet, men det er her, hvor vores alles stemmer bliver hørt. To spillere fra hver region, og som ikke deltager i invitationsturnering, vil blive sendt af sted for at forsvare regionernes ære i fire forskellige udfordringer. Udfordringerne er endnu ukendte, men også her får seerne lov til at stemme. Alle de deltagende vil blive blandet og to tilfældige hold, med en deltager fra hver region, vil blive sammensat og dyste sammen mod det andet hold.
Turneringen finder sted fra den 8. maj og frem til den 12. maj, hvor der hver dag vil blive spillet op til flere kampe fra invitationsturneringen samt en enkelt udfordringskamp. Invitationsturnering vil foregå først med en Round Robin gruppe, hvorefter de fire bedst placerede hold fortsætter videre i kampen om 50.000 dollars.
Hvis du vil have din stemme hørt og gerne vil se nogle danskere forsvare Europas ære, så skynd dig at få smidt din stemme ud i verdenen. Allerede nu har vi to danskere højt rangeret i form af Henrik "Froggen" Hansen og Søren "Bjergsen" Bjerg, i henholdsvis Europa og Nordamerika. Er du i tvivl om formatet eller andre information, kan det hele læses her.
Muligheden for at stemme lukker den 12. april, og indtil kan der stemmes på tre spillere hver dag. Gør klar til en stor, international begivenhed ved at kaste din først stemme allerede i dag!