Et nyt dansk hold, bestående af tidligere Memento Mori Gaming spillere, som tidligere på året formåede at spille op mod nogle af Danmarks bedste League of Legends hold, har annonceret et nyt hold under den engelske organisation Karnage eSports.
Holdet består blandt andet af tidligere MMG spillere, Kenneth “Lybechz” Lybech og Martin “Gregersen” Gregersen.
Karnage eSport:
Allan “Zumbrero” Jensen
Morten “Fakeman” Lund
Martin “Gregersen” Gregersen
Kenneth“Lybechz” Lybech
Jakob “Pritrix” Madsen
Selv udtaler Kenneth "Lybechz" Lybech om holdet:
Vi er fire gutter, der alle har været under MMG's vinger i sin tid og som alle kender hinanden personligt. Vi startede som en flok gutter, der egentlig var stoppet på seriøst plan i LoL, der havde lavet et team på east for at se forskellen i niveau. Vi fik alle blod på tanden for spillet igen og valgte at skifte tilbage på vores westaccounts og samlede Fakename op. Vi ser alle frem til en god tid sammen, hvor vi vil tage til forskellige lans rundt om i landet såvel som udlandet! Tak til Ben, vores manager, for at hjælpe os så meget som han gør, og tak til karnage esports, der har valgt at tage os ind så hurtigt efter opstart! Vi ses ingame!
Holdet fortæller på deres hjemmeside, at de vil deltage til både WuLAN og RetroLAN, hvor de vil blive testet til deres yderste.