I den seneste tid er europæiske spillere og hold valfartet over atlanten. Enten for at spille i amerikanske turneringer eller for at repræsentere amerikanske organisationer på europæisk jord.
Team Coast og deres nye europæiske holdkort er det nyeste skud på stammen.
Organisationens amerikanske hold spillede i sæson 3 i LCS, ligesom de i forårsudgaven af denne sæsons LCS ligeledes deltager, efter at have slået The Walking Zed i en BO5 i december.
Trods den solide historik indenfor den professionelle scene i USA, er Team Coast en forholdsvis ny organisation med kun et enkelt år på bagen. Det har dog ikke forhindret dem i at ekspandere mod øst og altså erhverve sig et europæisk hold, der kan vaje med flaget.
Holdet som, før skiftet til Team Coast, hed Awsomniac, vil nu gå under navnet Team Coast Gold.
Holdet består af følgende spillere:
- Bram "Morsu" Knol - Top
- Ilya "Lasagna" Melkumov - Jungle
- Friedrich "bebe" Knaub - Mid
- Rytis "Ritix" Lekstutis - ADC
- Casper "Masterwork" van Kampen - Support
Team Coast bekræfter på deres velbesøgte Facebook-fanside, at holdet har spillet sammen siden december, hvor de nåede at ramme en femteplads inden ladderen frøs og sæson 4 kom snigende.
Yderligere har holdet gjort sig bemærket i kvartfinalen af EU Challenger Series #2, hvor de for nyligt slog Steve Bakes Cookies.
Holdets første kamp under den amerikanske organisation er på torsdag, hvor de spiller semifinalen i førnævnte turnering. Her vil de forsøge at bane vejen mod sommerens europæiske LCS, hvortil blandt andre dansk-besatte Reason Gaming og NiP ligeledes bejler.