En weekend fyldt med Counter-Strike: Global Offensive lakker mod enden. I torsdags startede eventen ud med at have 16 deltagende hold, som stødt er blevet kogt ned til de nu resterende to, der skal på banen klokken 13:00 for at kæmpe om guldpokalen.
Med en ordenlig spandfuld polakkere i ryggen skal Virtus.pro prøve at slå Ninjas in Pyjamas i finalen om de 550.000 danske kroner. Førstnævnte har haft noget af en mærkværdig tur til finalen. De startede ud med at være mulehår fra at smide point til HellRaisers, men har siden da klaret alle andre hold uden de helt store problemer.
Ninjas in Pyjamas har set uhyrlig stærke ud hele turneringen igennem. I gruppen gav de ikke over ti runder til et eneste af de hold, de mødte. I kvartfinalen havde de dog problemer mod compLexity, som noget overraskende gik hen og vandt første map, hvorefter svenskerne tog skeen i egen hånd og fik sikret sig en plads i semifinalen.
I semifinalen ventede danske dignitas. Set med danske briller blev det desværre en kedelig affære, da Ninjas in Pyjamas uden problemer gik hen og vandt 2 - 0. Nu er svenskerne så klar til at møde Virtus.pro i finalen.
Virtus.pros resultater ved EMS One Katowice:
- 19 - 16 HellRaisers
- 16 - 07 Titan eSport
- 02 - 00 Team LDLC.com
- 02 - 01 LGB eSport
Ninjas in Pyjamas' resultater ved EMS One Katowice:
- 16 - 05 3DMAX
- 16 - 07 Team LDLC.com
- 02 - 01 compLexity
- 02 - 00 dignitas
Kampen bliver skudt i gang klokken 13:00 og bliver spillet som en BO3. Det vil altså sige, at et af holdene skal vinde to maps, før sejren er i hus.
EMS One Katowice - Finale |
Tid |
Map |
Resultat | ||
Virtus.pro |
vs. |
Ninjas in Pyjamas |
13:00 |
mirage inferno |
16 - 09 16 - 10 |
ESLTV sidder klar til at streame opgøret, som meget vel kan gå hen og blive rigtig spændende. Følg med nedenunder.