I sidste uge blev 8. sæson af SteelSeries CS:GO Ligaen her på Gaming.dk skudt i gang med et brag. Alle 20 mandskaber var i aktion og jagtede de første point. I dag står den så atter engang på en masse Counter-Strike: Global Offensive, når yderligere to runder skal afvikles.

Hvis vi starter med at rette fokus mod Superserien, var det 3DMAX og Reason Gaming, der kom absolut bedst fra start. Begge hold gik hen og vandt deres to respektive opgør og har dermed sat sig på 1.- og 2. pladsen med samme antal point.

Derimod gik det ikke særlig godt for henholdsvis Langes Lærlinge og antiquus. De startede begge ud med at tabe deres to kampe, hvilket har givet dem en sidste plads i gruppen.

I 1. division er førstepladsen delt mellem i alt tre hold. TAKTIKSTATIV, JQntefabrikkeN og über n00bz kom alle sammen rigtig godt fra start og fik sikret sig to ud af to mulige sejre, hvilket giver dem i alt seks point hver og en delt førsteplads.

Vi har fået den udsøgte fornøjelse at prøve et nyt turneringssystem, som gerne skulle gøre det mere overskueligt for jer at finde ud af, hvem der spiller hvornår. I denne sæson skal I ikke tage jer af runde-nummeret, eftersom det ikke passer. Datoen passer dog, så I kan se, hvem der spiller hvornår, ved at kigge på datoen.

Et samarbejde med Allen "aln" Jensen har gjort, at vi får mulighed for at lave lækre frag-film. Hvis I laver noget fedt, som I gerne vil have med, så er det blot at sende en mail til [email protected] med følgende information:

  • Tick
  • Map
  • Navn på spiller
  • GOTV eller POV

Hvis I har spørgsmål til, hvordan I finder noget af ovenstående, så er aln klar til at hjælpe jer. I kan blot smide en kommentar under nyheden. Det er muligt at finde stream i systemet ovenover.