I midten af marts løber Intel Extreme Masters endnu engang af stablen i Katowice i det sydlige Polen, hvor League of Legends igen i år vil være en af hovedturneringerne. De otte hold, som kommer fra alle verdens hjørner, vil kæmpe om en samlet præmiepulje på omkring 813.000 danske kroner.

World Elite, Gambit Gaming, Invictus Gaming og Millenium har været kvalificeret til eventen i noget tid, men nu har arrangørerne bag annonceret de fire resterende hold, som fuldender listen. Dette er bestemt ikke hvilke slags hold, da fnatic og Cloud9 er blandt de fire mandskaber. Ydermere tilslutter KT Rolster Bullets og de tidligere verdensmestre, Taipei Assassins, sig også.

IEM Katowice tæller følgende hold:

  • World Elite
  • Gambit Gaming
  • Invictus Gaming
  • Millenium
  • fnatic
  • Cloud9
  • KT Rolster Bullets
  • Taipei Assassins

Eventen bliver skudt i gang den 13. marts og løber frem til og med den 16. marts.