Det danske spilfirma, Interceptor Entertainment, har meddelt, at de køber Apogee/3D Realms. Det sker efter Gearbox har sagsøgt 3D Realms og Interceptor Entertainment for at have lavet det nye Duke Nukem: Mass Destruction spil, uden at de havde meddelt det og fået tilladelse fra Gearbox.

Det skriver Gamereactor.dk.

Interceptor Entertainment hævder dog, at de har handlet i god tro, og at de lige nu arbejder på en løsning.

Det nye Duke Nukem: Mass Destruction skulle, allerede inden Interceptor Entertainments køb af Apogee/3D Realms, have været udgivet i samarbejde med Apogee, men på grund af anklagen fra Gearbox, er projektet udsat på ubestemt tid.

Apogee solgte rettighederne til Duke Nukem spilserien sammen med spillet Duke Nukem Forever for nogle år tilbage.