Tilbage i fredags løftede arrangørerne bag Counter-Strike: Global Offensive-turneringen ved Copenhagen Games 2014 sløret for den struktur, der ville danne grundlag for turneringen med over 100.000 danske kroner på spil fordelt over forskellige placeringer.
I denne omgang har arrangørerne valgt at ændre lidt i den vante struktur, hvilket fik flere topspillere op i det røde felt, da vi her på Gaming.dk kunne bringe nyheden om de noget anderledes regler. Det er helt specifikt reglen omkring veto, som folk har set sig sure på. Normalt er det muligt at vælge maps fra, men sådan vil det ikke være ved Copenhagen Games 2014 - som det ser ud i skrivende stund.
Andreas "Xyp9x" Højsleth fra Team Dignitas var en af dem, der hurtigt var ude for at kommentere på sagen her på siden. Han skrev følgende:
Ja lad os endelig ikke overbelaste admins med for meget at lave, så de skal rundt til holdene og fange vetoet maps ind. Kan virkelig ikke forstå, hvorfor man har skippet invite delen dette år.
Jeg ser bonussen ved, at man er et hold, som kommer for at se/spille mod de gode spillere, men hvad gør det, når I alligevel kommer til at få afbud for de hold, som ikke ser nok værdi i at leje computere+skærme+fly+hotel til et Copenhagen Games, som er gået ned i præmiepenge fra sidste år, og som ovenikøbet har forudbestemte maps, hvor top 2 går videre.
I det stadie maps, og det stadie csgo er i nu, er det simpelthen en alt for stor fordel, at du giver andre fordele ved maps, inden du overhovedet starter kampen.
Yderligere var Nicolai "HUNDEN" Petersen fra Awesome Is Nothing også kritisk:
Det er pinligt, det er absurd at se, hvordan Copenhagen Games er faldet i prestige de sidste to år. Hvor er de ambitioner om at få lavet et af verdens bedste lans? I har alle muligheder med Københavns Kommune, som støtter op omkring projektet, fede sponsorer samt, at komplett denne gang går rigtig meget op i, hvordan scene skal se ud.
Få nu et ordenligt sæt admins, som tør at følge reglerne, som tør at stå ved deres holdninger (Det skete ikke sidste gang), hvis de ikke har lært af opgaven sidste gang, ender eventen på samme måde som sidst med finaler klokken lort, samt at topholdene kommer til at styre, hvordan programmet skal være, samt at de kan ende i time lang diskussioner om, hvem der har ret, som skete sidst med fnatic og Western Wolves - det var pinligt at se på.. Hvor er Frederik Byskov henne i jeres overvejelser? betal nu den pris som skal betales for at få den bedste turnerings ansvarlig på dansk jord.
De her veto regler er en joke. Lad os nu få det veto system tilbage, som bliver brugt i _ALLE_ andre turneringer? Hvorfor dog ændre på en regel, som gør CS meget mere uforudsigeligt? Kom ind i kampen CPH!
Copenhagen Games var dog hurtigt ude at kommentere på sagen og gøre det klart, at alt feedback tages til eftertragtning. Der er endnu ikke blevet ændret ved reglen.
@lurppis_ we are looking at set maps vs veto in groups atm. We are all for adjusting to community wishes.
— Copenhagen Games (@copenhagengames) February 28, 2014
Gaming.dk har kontaktet den hovedansvarlige ved Copenhagen Games, Louise Vestergaard, og vil en af de kommende dage få en nærmere forklaring af, hvordan de forskellige ting hænger sammen, og hvorfor de har valgt, som de har.
Hvorvidt det hele munder ud i, at veto atter engang bliver en del af Counter-Strike: Global Offensive-turneringen ved Copenhagen Games, får vi svar på i den kommende tid.