Hvis du er til nostalgi, så er The Console Wars nok noget for dig.

Sony Pictures har nemlig påtaget sig den tjørn, at de vil filmatisere Segas og Nintendos "konsolkrig" fra 90'erne. Det skriver Pixel.tv.

"Console Wars: Sega, Nintendo, and the Battle that Defined a Generation" hedder bogen, Sony har valgt at filmatisere. I bogen følger man Segas drastiske kamp for at nå op på Nintendos niveau, og hvordan Segas og Nintendos kamp udvikler sig. Man finder blandt andet også ud af, hvordan begge parter får succes med deres konsoller.

De kendte og erfarne instruktører, Seth Rogen og Evan Goldberg, står til at skulle instruere filmen, de har tidligere arbejdet sammen på Pineapple Express, This is The End og Superbad, som de har haft overraskende stor succes med.