IEM Rio Majorens slutspil igangsættes i dag. Otte hold skal reduceres til fire, hvor de to første kvartfinaler spilles i dag, og i morgen finder de to andre sted. Programmet ser således ud:

Torsdag den 10. november

  • 18:00 - fnatic vs. Outsiders
  • 21:30 - MOUZ vs. Cloud9

Fredag den 11. november

  • 18:00 - Heroic vs. Spirit
  • 21:30: - FURIA vs. Na'Vi

Hvis man læste gårsdagens artikel fra os ved man, at Cloud9, FURIA og Na'Vi er favoritter til at vinde hele Majoren, mens Heroic også har en god chance for at gå hele vejen.

Kampene streames live på ESLs Twitch, som du finder ved at klikke her.

Majoren færdigspilles den 13. november, og den samlede præmiepulje til Majoren er på hele 9,5 millioner kroner, hvor vinderholdet sikrer sig 3,8 millioner kroner.