Astralis har tidligere i dag offentliggjort, at de har taget afsked med deres 25-årige spiller, k0nfig.
k0nfig har været en del af Astralis siden november sidste år. Her tilsluttede han sig holdet sammen med blameF, hvor de har deltaget i et hav af turneringer sammen, men desværre er der ikke blevet sikret nogle førstepladser i turneringerne.
Nu er k0nfig smidt på porten, men det er umiddelbart ikke på grund af hans individuelle præstation. Der har i flere dage været rygter om, at den 25-årige spiller havde været i et slagsmål, som resulterede i, at han brækkede sit ben samt at han ville ryge af holdet herefter.
k0nfig har selv været på de sociale medier, hvor han deler sin side af historien. Her bekræfter han, at han var i et slagsmål og endte på hospitalet med et brækket ben, hvorefter flere operationer har været nødvendigt.
Hele k0nfigs side af historien kan læses her.
Med k0nfig ude af Astralis er der dermed plads til endnu en spiller. Rygterne har længe lydt på, at device er tilbage til sine gamle rødder, men om det passer må tiden vise.