Det er sjovt at game! Timerne glider ofte ind i hinanden og man er helt opslugt af den verden, man er hoppet ind i. Der er slet ingen tvivl om, at gaming kan være underholdende som intet andet. Men der er en bagkant: For gaming er desværre ikke synderligt sundt for kroppen – i hvert fald ikke hvis man bruger mange gode timer på det.
For ligesom med stillesiddende arbejde, så kan det være hårdt for kroppen, hvis man ikke kompensere for de mange inaktive timer. Vi giver dig her 3 tips til at gøre din gaming sundere via aktiviteter, du kan klare ved siden af timerne foran skærmen.
Dyrk motion
Det er ret vigtigt, at man sørger for at være aktiv ved siden af de timer, hvor man spiller computer – eller i det hele taget bare sidder og er inaktiv.
Med afsæt i denne tanke er det vigtigt, at man har en sport, som man kan dyrke. Det kan være alt fra holdsport som fodbold til individuelle sportsdiscipliner som padel eller bare en tur i motionscenteret. Det er dog en fordel, hvis det er en sport med fornuftig intensitet, så pulsen kommer godt op.
Er man ikke til sport, så bør man som et minimum huske at gå en god tur eller flere mindre ture i løbet ad dagen. Husk de anbefalede 10.000 skridt om dagen, som er et godt udgangspunkt.
Tænk over dit indtag
I og med at du som gamer sidder mere ned og er mere inaktiv, kan det give ekstra god mening at sørge for, du kommer nogle gode og nærende ting i kroppen. Betyder det, at man ikke kan få noget godt fra tid til anden? Nej, slet ikke.
Men det kan være værd at overveje f.eks. 80/20 reglen, hvor man får 80% af sine daglige fødevarer fra sunde kilder. De sidste 20 er så mere op til den enkelte.
Desuden kan der være mange kalorier at spare, hvis man udskifter sine produkter til light-versioner eller sukkerfrie udgaver.
Vores egen tandlæge i Greve anbefaler os desuden at tænke over særligt indtaget af sukker- og syreholdige drikke som sodavand og energidrikke, fordi det kan være hårdt for tænderne.
Vælg udstyr, der støtter kroppen ordentligt
Når man skal sidde ned i mange timer foran skærmen, spiller det ergonomiske udstyr en stor rolle. Sørg derfor altid for, at du sidder på en kontorstol, der understøtter ryggen. Sørg ligeledes for, at dit skrivebord og dine skærme kan indstilles, så de passer med en god siddestilling for kroppen, hvor øjnene også kigger ligefrem. Alternativt risikerer du at få ondt i nakken af ar krumme den.
Bordets størrelse er også vigtig, da du derved også kan skubbe dine skærme en smule længere tilbage, så de er behagelige for øjnene.
Sidst, men ikke mindst, skal du naturligvis vælge et godt keyboard og en god mus, som ikke belaster dine hænder og arme, når du spiller i lang tid.