ESL Pro League Season 16 igangsætter slutspillet om lidt. Her er der 12 hold tilbage, hvor hvert eneste opgør herfra er BO3 single elimination. Vinderen af turneringen findes på søndag, så fra i dag og til og med søndag er der fyldt med massere af verdens klasses Counter-Strike på vores skærme.

Dagens første opgør starter klokken 15:30 og er mellem fnatic og Liquid, hvor fnatic huser danske nicodoz og roeJ. Det er dog Liquid, som er de større favoritter til at vinde opgøret, da de har præseteret bedre end fnatic på det seneste. 

Det andet opgør for i dag har også en dansker blandt sig, da karrigan's FaZe skal dyste mod Complexity klokken 19:00. Her er FaZe storfavoritterne til at vinde, og de er også i øjeblikket verdens bedste hold. Det forventes derfor, at FaZe går videre til kvartfinalerne i morgen, hvor de kan se frem til at skulle spille mod Cloud9.

I ESL Pro League Season 16 deltager hele 24 hold. De kæmper om en samlet præmiepulje på 6,2 millioner kroner. For hver kamp et hold vinder, sikrer de sig 37.000 kroner. Udover pengepræmier sikrer vinderholdet sig deltagelse i BLAST Premier World Final 2022 og IEM Katowice 2023. Pengepræmierne fordeles som følger:

  • 1. plads: ≈ 1,3 millioner kr.
  • 2. plads: ≈ 520.000 kr.
  • 3.-4. plads: ≈ 260.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
  • 5.-8. plads: ≈ 130.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
  • 9.-12. plads: ≈ 89.000 kr. (≈ 356.500 kr. samlet)
  • 13.-16. plads: ≈ 67.000 kr. (≈ 267.500 kr. samlet)
  • 17.-20. plads: ≈ 55.500 kr. (≈ 223.000 kr. samlet)
  • 21.-24. plads: ≈ 44.500 kr. (≈ 178.000 kr. samlet)

Kampene kan følges live på ESLs Twitch, som du finder ved at klikke her.