Astralis har netop færdigspillet deres kamp mod MOUZ i ESL Pro League Season 16. Her sejrede de 2-0, og de vinder dermed deres første kamp i turneringen.
Kampens første map var Inferno, hvor Astralis kom godt fra start med en 9-6 føring, og føringen fortsatte de med at holde i anden halvleg, da de lukkede mappet 16-7.
Dernæst skulle der spilles på Nuke, som blev til en langt tættere affære, da mappet skulle afgøres i den sidste runde af ordinær tid, som Astralis sikrede sig samt kampen 2-0.
Astralis vinder dermed deres første kamp i ESL Pro League Season 16. Senere i aften skal flere danskere på storskærmen, når valde og Snappi fra ENCE tager kampen op mod Heroic.
Til ESL Pro League Season 16 deltager hele 24 hold. De kæmper om en samlet præmiepulje på 6,2 millioner kroner. For hver kamp et hold vinder, sikrer de sig 37.000 kroner. Udover pengepræmier sikrer vinderholdet sig deltagelse i BLAST Premier World Final 2022 og IEM Katowice 2023. Pengepræmierne fordeles som følger:
- 1. plads: ≈ 1,3 millioner kr.
- 2. plads: ≈ 520.000 kr.
- 3.-4. plads: ≈ 260.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
- 5.-8. plads: ≈ 130.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
- 9.-12. plads: ≈ 89.000 kr. (≈ 356.500 kr. samlet)
- 13.-16. plads: ≈ 67.000 kr. (≈ 267.500 kr. samlet)
- 17.-20. plads: ≈ 55.500 kr. (≈ 223.000 kr. samlet)
- 21.-24. plads: ≈ 44.500 kr. (≈ 178.000 kr. samlet)
Kampene kan følges live på ESLs Twitch, som du finder ved at klikke her.