I dag byder vi velkommen til en kærkommen fætter, der har haft sin gang på Gaming.dk op til flere gange gennem tiden. Det er tid til, at du som bruger nu igen kan læse lækre anmeldelser om noget af alt det gaming gear, der er på markedet.

I denne omgang kigger vi på det velkendte headset, Sennheiser PC 350. Jeg har haft headsettet i godt og vel syv måneder nu. Siden da har jeg brugt det i mange timer, og jeg synes, at det er passende at åbne op for vores nye sektion med et headset i topklasse.

Jeg vil fortælle om min oplevelse med dette headset, og jeg vil blandt andet komme ind omkring komfort og lydkvalitet af både mikrofon og selve headsettet. Til at starte med vil jeg gerne vise specifikationerne på PC 350.

Headphones

  • Headphone Type: Circumaural, closed
  • Speaker Type: Dynamic, 38 mm, Nd magnet
  • Frequency Response: 10 – 26.000 Hz
  • Impedance: 150 Ohms
  • Sensitivity: 108 dB

Microphone

  • Pick-up Pattern: Noise Cancelling
  • Frequency Response: 50 – 16.000 Hz
  • Sensitivity: -38 dB at 94 dB
  • Cable length: 3 m
  • Connectors: Two 3.5 mm plug

Features

  • Closed type, circumaural PC gaming headset
  • Superior passive attenuation of ambient noise
  • Frequency response optimized for Binaural Perception
  • Large size ear cups for comfortable wearing during long gaming sessions
  • Large size microphone for highest intelligibility
  • Optimized for Binaural Perception
  • Passive attenuation of up to 32 dB
  • Patented Duofol Diaphragm technology
  • Adaptive baffle damping
  • Collapsible for easy transport
  • Volume Control with microphone mute
  • Connects to virtually and PC sound cards

Suveræn komfort og funktionelt design

PC 350 er designet til lange gaming sessioner, og det kræver, at det er komfortabelt. Med dets store hørebøffer, som er lavet af blødt materiale, sidder PC 350 utrolig dejligt på hovedet. Det er et lukket headset. Dog oplever man ofte, at sådanne typer headset bliver varme at have på, men det er ikke tilfældet her. Jeg kan sidde i mange timer med PC 350 på, hvor det hverken føles tungt eller varmt - det er en fornøjelse at have på. Det er førhen set, at hørebøfferne er slidt ned, men det er ikke sket for mig, og jeg har brugt det intensivt det sidste halve års tid.

Her ses inline-controlleren og en af de lydisolerende hørebøffer. (Foto: Sennheiser)

Udover dets utrolige komfort, så er det også let at have med på farten. Headsettet kan foldes på to forskellige måder, så det er lettere at have med i tasken. På nedenstående billeder kan du se, hvordan det nemt kan være i tasken.

Headsettet kan foldes sammen, så det er let og bekvemt at have i tasken, når man er på farten. (Foto: Kasper Sams)

Perfekt til et støjende miljø

Mikrofonen på PC 350 er, som hørebøfferne, lidt større end hvad man typisk ser på et gaming headset. På midten af mikrofonen er der et stykke bøjeligt gummibelagt-materiale, så man kan justere mikrofonens placering til ens eget behov. Helt ude i spidsen finder vi kernen - mikrofonen selv. Det er en boom mikrofon, hvilket vil sige at den opfanger lyd fra en bestemt retning. Ydermere, så har den en noise cancellation-funktion, hvilket betyder at den reducerer baggrundsstøj. Det er specielt nyttigt, hvis man deltager til LAN events, hvor der er mange mennesker i samme rum. Her er der ikke noget at sætte fingeren på. Mikrofonen leverer en god lyd uden baggrundsstøj, og det er en af de bedste mikrofoner, som vi ser på gaming headsets.

Her er et close-up af mikrofonen på Sennheiser PC 350. (Foto: Sennheiser)

Sennheiser skuffer os heller ikke her. Kablet er tre meter langt, og man kan virkelig føle, at det ikke er ringe kvalitet. På kablet finder vi en inline-controller, hvor man kan justere lydniveauet samt slukke og tænde for mikrofonen. De to 3,5 mm jackstik er farvekodede og guldbelagte, hvilket jeg personligt også forlanger, når prisen er som den er.

Super gaming oplevelse

Da dette headset ikke er billigt, så forventer man også, at lyden er suveræn. Man skal kunne høre fjendens fodspor, når man er i kamp, og det bliver man bestemt heller ikke snydt for. Dette headset leverer en super lyd, når man sidder foran skærmen og forsøger at nedlægge fjenden. Jeg har blandt andet brugt dette headset, når jeg har spillet Assassin's Creed IV: Black Flag eller Counter-Strike: Global Offensive. Med lydstyrken godt oppe, så er det næsten ikke til at få af igen, og jeg har siddet mange timer i streg med PC 350. Da dette headset er lavet til at give en fed gaming oplevelse, så halter det en smule andre steder. Det er overhovedet ikke en dårlig oplevelse, når man fyrer op for noget musik i dette headset. Det kræver dog lidt ekstra udstyr, hvis man ønsker en bedre oplevelse, når man lytter til musik. Ved at ændre på lidt indstillinger på ens lydkort, så kan der komme en rigtig god lyd ud af PC 350. Det kræver dog, at man hoster op med nogle knaster og investerer i et lydkort.

Konklusion

Jeg har aldrig prøvet et bedre headset før, og derfor er det placeret i toppen af min personlige liste. Selvom prisen måske ikke er ligeså tiltalende for alle, så er det et headset af kvalitet. Hørebøfferne isolerer godt, samtidig med at det sidder rart på hovedet. Den støjreducerende mikrofon virker også super godt, og så er det nemt at have med på farten, og vigtigst - man får en god gaming oplevelse. Alt i alt, så er Sennheiser PC 350 fantastisk, og ønsker man at smide mange penge efter et headset, så kan Sennheiser PC 350 klart anbefales herfra.

Fordele


  • Utrolig komfortabelt.
  • Let og sikkert at transportere.
  • Forbløffende gaming oplevelse.
  • God og støjsvag mikrofon.

Ulemper

  • Man må frem med tegnebog, da det ikke er billigt.
  • Det kræver et lydkort, hvis man vil have det bedste ud af det.