Det er efterhånden 2 år siden, at Nvidia lancerede deres GeForce RTX 3000 serie, og vi bør derfor snart få mere konkret at vide omkring deres RTX 4000 serie, som vi må antage at navnet bliver.
Vigtige datoer
D. 20 september 2018 blev Nvidias GeForce RTX 2000 serie lanceret, med en annoncering d. 14 august 2018.
D. 17 september 2020 blev Nvidias GeForce RTX 3000 serie lanceret, med en annoncering d. 1 september 2020.
Det er derfor ret sandsynligt, at Nvidia’s direktør Jen-Hsun Huang d. 20 september 2022, vil annoncere Nvidia GeForce RTX 4000 serien. Hvad sker der d. 20? Jo, Nvidia annoncerede d. 8 september, at de d. 20 september laver en særlig udsendelse på GTC 2022 kaldet ”GeForce Beyond” som angiveligt kommer til at handle om gennembrud indenfor ”Gamingteknologi” og ”Skaber- samt grafikteknologi.”
- Hvilket kan lede en til at tro at en annoncering af RTX 4000 serien kommer d. 20 september 2022.
Hvordan bliver specs?
Det er svært at komme med noget konkret, men rygterne siger følgende:
AD102 GPU chippen, som øjensynligt vil være at finde på blandt andet RTX 4090, er bygget på lovelace arkitekturen. Den laves på en 5nm fabrikationsproces og med op imod 16.384 cudacores! Til sammenligning så har GA102 GPU chippen, som findes på GeForce RTX 3090 grafikkortet, blot 10.496 cudacores.
Derudover går rygterne på en næsten fordobling af raytracing cores og tensor cores, og hvis udviklingen er ligesom tidligere, så vil disse kerner også være next-gen, som vil sikre mere end dobbelt så god performance i titler som har raytracing og DLSS, i forhold til tidligere generation. Hvilket betyder endnu bedre performance i titler med raytracing og DLSS understøttelse.
Vi ser desuden flere og flere titler som benytter både raytracing og DLSS, og det bliver derfor mere relevant end nogensinde.
Rygterne vil det, at GeForce RTX 4090 kommer først, og ca. En måned efter kommer GeForce RTX 4080, og igen ca. En måned efter kommer GeForce RTX 4070. Du skal derfor væbne dig med tålmodighed, hvis du ønsker en af disse nye grafikkort, hvis de da er til at skaffe ved lanceringen.
Hvordan bliver prisen?
Prisen er altid et varmt emne, og det er ekstremt svært at spå om i dette marked. Vores bud er, at det bliver dyrere end den nuværende generation, som har haft et ret stort prisfald over den senere tid.
Vores estimat er at GeForce RTX 4090 vil koste omkring 14-15.000 kr ved lancering, i butikkerne.
Hvor meget strøm trækker de?
Der har været ekstremt mange rygter om strømforbruget på RTX 4000 serien, alt fra 350-800w i TGP. Vi forventer at strømforbruget vil ligne den nuværende generation, plus en smule, da coreclock m.m. højst sandsynligt vil være højere. De nye grafikkort kommer desuden højst sandsynligt med PCI Express Gen 5 strømstik, som kan levere op til 600w på ét stik.