I dag starter gruppe C i ESL Pro League Season 16, og allerede om en time igangsættes den første kamp, når Heroic og MOUZ støder sammen.

Heroic er de større favoritter til at vinde opgøret, da de med kommunikationen og holderfaring bør være i stand til at besejre det europæiske hold. De unge talenter fra MOUZ skal dog ikke undervurderes, da vi før har set spillere som frozen sikre sit hold kampen helt alene.

Efter opgøret mellem Heroic og MOUZ er det Astralis’ tur på storskærmen, når de tager kampen op mod Complexity. Her er danskerne storfavoritter til at vinde, da de på papir består af flere individuelle spillere end Complexity.

Dagens sidste opgør byder også på danske spillere, da valde og Snappi fra ENCE starter gruppe C mod HEET. Også her er det holdet med danske spillere, som er favoritterne til at vinde, men HEET kan også overraske det nyformet ENCE, som tilføjede valde og SunPayus til holdet i slutningen af august måned.

Til ESL Pro League Season 16 deltager hele 24 hold. De kæmper om en samlet præmiepulje på 6,2 millioner kroner. For hver kamp et hold vinder, sikrer de sig 37.000 kroner. Udover pengepræmier sikrer vinderholdet sig deltagelse i BLAST Premier World Final 2022 og IEM Katowice 2023. Pengepræmierne fordeles som følger:

  • 1. plads: ≈ 1,3 millioner kr.
  • 2. plads: ≈ 520.000 kr.
  • 3.-4. plads: ≈ 260.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
  • 5.-8. plads: ≈ 130.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
  • 9.-12. plads: ≈ 89.000 kr. (≈ 356.500 kr. samlet)
  • 13.-16. plads: ≈ 67.000 kr. (≈ 267.500 kr. samlet)
  • 17.-20. plads: ≈ 55.500 kr. (≈ 223.000 kr. samlet)
  • 21.-24. plads: ≈ 44.500 kr. (≈ 178.000 kr. samlet)

Kampene kan følges live på ESLs Twitch, som du finder ved at klikke her.