I dag har storskærmen budt på to kampe i ESL Pro League gruppe B, og nu igangsættes den sidste kamp for i dag, hvor FaZe og G2 støder sammen i kamp om gruppens førsteplads.

Opgøret mellem FaZe og G2 skal afgøres i en BO3 kamp, hvor karrigan's hold er de større favoritter til at vinde. Det er på trods af, at sidst de to hold mødtes gik G2 med sejren, som her lød på 2-1. Dette opgør fandt dog sted i juni måned, og G2 har siden da fået nye spillere på holdkortet, heriblandt danske HooXi som står for taktikkerne.

G2 kan dog på ingen måder undervurderes. Det internationale hold byder nemlig på flere talentfulde spillere såsom deres nye tilføjelse, m0NESY, som virkelig har været en øjenåbner for mange. Samtidig kan man heller ikke snakke om G2 uden at nævne NiKo, som fortsat er en af verdens absolut bedste spillere.

I øjeblikket er G2 og FaZe begge på 9 point i gruppe B efter at have vundet tre ud af tre kampe. De er dermed også begge blandt de tre hold, som med stor sandsynlighed går videre til slutspillet. Vinderen af gruppespillet sikrer sig en plads i kvartfinalerne, mens nummer to og tre fra hver gruppe skal spille endnu en kamp før, at de sidste kvartfinalister er fundet.

Til ESL Pro League Season 16 deltager hele 24 hold. De kæmper om en samlet præmiepulje på 6,2 millioner kroner. For hver kamp et hold vinder, sikrer de sig 37.000 kroner. Førstepladsen byder på hele 1,3 millioner kroner samt deltagelse i BLAST Premier World Final 2022 og IEM Katowice 2023. De resterende pengepræmier fordeles således:

  • 1. plads: ≈ 1,3 millioner kr.
  • 2. plads: ≈ 520.000 kr.
  • 3.-4. plads: ≈ 260.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
  • 5.-8. plads: ≈ 130.000 kr. (≈ 520.000 kr. samlet)
  • 9.-12. plads: ≈ 89.000 kr. (≈ 356.500 kr. samlet)
  • 13.-16. plads: ≈ 67.000 kr. (≈ 267.500 kr. samlet)
  • 17.-20. plads: ≈ 55.500 kr. (≈ 223.000 kr. samlet)
  • 21.-24. plads: ≈ 44.500 kr. (≈ 178.000 kr. samlet)

Kampen mellem FaZe og G2 streames live på ESLs Twitch, som du finder ved at klikke her.