De store turneringer i Counter-Strike starter endelig igen, hvor vi begynder med BLAST Premier Fall Groups 2022. Her deltager 12 af verdens bedste hold i kamp om et samlet beløb på hele 1,3 millioner kroner i København.

Otte danskere i gruppe A

Turneringen afvikles fra den 19. til og med den 28. august, hvor de 12 hold er fordelt i tre grupper. I gruppe A finder vi otte danske spillere, da gruppen består af Astralis, Vitality med Magisk og dupreeh, es3tag’s NiP og OG Esports. Her åbner dupreeh og kompagni for turneringen, når de på fredag klokken 13:00 tager kampen op mod OG. Her er det fransk-danske hold de større favoritter til at vinde med verdenstjener som ZywOo på holdet.

Dernæst skal Astralis på storskærmen mod NiP, og dette opgør kunne sagtens blive en tæt kamp mellem de to tophold. Astralis deltog i denne uge i den første åbne kvalifikation til Majoren, hvor de blev slået ud af russiske Aurora. Vi må derfor håbe, at de danske stjerner er ekstra klare til dette opgør mod es3tag’s og kompagni.

I morgen byder turneringen på gruppe B, hvor vi finder Na’Vi, Complexity, G2 og Liquid. På søndag har vi dermed den sidste gruppe, som består af danske Heroic, karrigan’s FaZe, Evil Geniuses og BIG. Turneringen består dermed af flere af verdens bedste hold, og vi kan derfor se frem til mange dage med fantastisk Counter-Strike på skærmen.

Tre hold skal dele førstepladsen

De to vindere fra hver åbningskamp i grupperne skal dyste mod hinanden, hvor vinderholdet går videre til gruppens finale. Dernæst spiller de tre tilbageværende hold eliminationskampe, indtil det andet bedste hold i gruppen er fundet, som sidst på dagen møder gruppens bedste vinder i kamp om en plads i slutspillet.

Alle de eliminerede hold i gruppespillet får endnu en chance, når de mødes i BO3-opgør fra den 25.-27. august. De tre bedste herfra møder de tre bedste fra grupperne i tre BO3 kampe, hvor vinderholdet af hver kamp sikrer sig en plads i BLAST Premier Fall Final 2022, som finder sted fra den 23.-27. november.

  • 1.-3. plads: ≈ 201.000 kr. (≈ 603.000 kr. i alt) + deltagelse i BLAST Premier Fall Final
  • 4.-6. plads: ≈ 128.000 kr. (≈ 384.000 kr. i alt)
  • 7.-9. plads: ≈ 62.000 kr. (≈ 186.000 kr. i alt)
  • 10.-12. plads: ≈ 41.500 kr. (≈ 125.000 kr. i alt)

BLAST har sikret sig følgende talenter til at føre os gennem kampene:

  • Freya (Desk host)
  • Pimp (Analytiker)
  • Maniac (Analytiker)
  • BanKs (Interviewer)
  • Anders (Kommentator)
  • moses (Kommentator)
  • Scrawny (Kommentator)
  • launders (Kommentator)

Kampene I BLAST Premier Fall Groups 2022 streames live på deres Twitch, som du kan finde ved at klikke her.