Noget af det sidste vi skal have kigget på, inden vi kommer til “hvordan gør man så?” er noget af det mest undervurderet ved esport. Eksempelvis hvordan esport styrker børn og unges engelsk og matematiske kundskaber.

Esportens dannelsesmæssige aspekter er enorme, det håber jeg at I der læser med, som minimum tør tro på. Det er med forbehold for, at det bliver struktureret med fokus herpå.

Vi skal have lavet den sidste krølle på kompetencerne, det er egentlig blevet lidt for langt i forhold til hvad jeg gerne ville have haft, men jeg kan godt mærke at det kunne have været dobbelt så langt. Lad os se hvad der sker, vi skal videre fra sidste artikel og så er der kommet “spørgsmål fra salen”. De spørgsmål er så gode at dem er jeg nødt til at få svaret på hurtigst muligt. Sidst men ikke mindst skal vi have besvaret det store spørgsmål:

HVORDAN GØR MAN SÅ!?

Jeg nævnte 5 kompetencer jeg tænker esport er fremragende til at styrke, allesammen har dannelsesmæssige aspekter - til at styrke og kompetenceudvikle mennesker, så vi fortsætter hvor vi slap sidst.

Problemløsning og kreativ tænkning

Det kreative er et meget undervurderet aspekt i esporten, på højde med feedback og analyse. Problemløsning er et emne jeg sjældent oplever bliver italesat eller arbejdet med.

Måske det er fordi jeg underviser der hvor jeg gør, og ikke har fokus på det sportslige. Esportstitler som League Of Legends, Counter-Strike og Valorant er allesammen spil der passer fremragende til at arbejde med problemløsning.

I bund og grund er det spil der har indbygget problemløsning i sig, der er bare ikke nogen der opdager det. De spil arbejder med at der er et problem der skal løses: Nexus skal destrueres eller vi skal sørge for terroristerne ikke får plantet bomben. Det kan virke banalt og det er det egentlig også. Det er også derfor jeg undrer mig over, ikke at opleve oftere at folk bruger denne kompetence. Rettere strukturerer sig frem til at styrke denne kompetence.

I samme ombæring er det nærliggende at kigge på den kreative tænkning, da en kreativ problemløsning ofte er vejen frem. I titler som CS:GO er en god kreativ taktik

(problemløsning) næppe at holde w i bund hele banen rundt. Der skal virkelig bruges nogle kreative ressourcer. Ofte jo mere kreativ man er, jo større chance har man for at tage modstanderen med bukserne nede.

Beklager hvis League of Legends folket føler sig negligeret, skal nok komme med nogle flere referencer til jer.

Feedback, evaluering og analyse.

Noget af det der virkelig kan styrke mennesker i denne verden er at evaluere sig selv. Med evaluering kan man se sine fejl, mangler og styrkesider. Ved at være bevidste om disse, vil man kunne arbejde med dem og herfra kan udviklingen tage fart. - ingen er jo heldigvis perfekte.

En skyggeside af netop disse kompetencer er, at de er enormt hårde at give sig i kast med. eller det kan det være. For slet ikke at nævne forberedelsen i det.

Det kan være rigtig svært at blive konfronteret med sine fejl og mangler. Det er aldrig rart at fejle, slet ikke hvis det også har store konsekvenser for sine holdkammerater, men som vi alle ved: “det er ikke hvordan vi falder, men hvordan vi rejser os.”

Der kunne komme enorme mængder af lignende citater, hvilket også taler for, hvor stort et emne det er. Det er faktisk også det der er det fede ved esport. De her kompetencer er selvskrevet i esport, det hele foregår på computer, og hvad ender det ud i, at alting bliver målt og vejet. Hvert eneste tryk på enten mus, controller eller tastatur bliver logget.

Hvad endnu federe er, man bliver nemt eksponeret for alle disse data. Scoreboards, minionkills, økonomi generelt, bevægelse, skade gjort til modstanderen i forhold til de andre, vision score, hvor godt man rammer osv. er alt sammen håndgribelige data der er lige til at tage fat i.

Behandlingen af disse data er her magien sker, man skal ikke engang lede efter dem, man står med alle ingredienser til at skabe noget helt fantastisk træning.

IT kundskaber

Det siger måske lidt sig selv, men rigtig meget af det vi laver her, handler om IT. Det kræver naturligvis at det er titlerne på computer. Jeg er nødt til at fremhæve CS:GO igen, da man i netop det spil, bruger noget der hedder en konsol.

I denne konsol bliver der skrevet koder ind, i ét væk, som altsammen er rene programmeringskoder. For at tage et eksempel: bind "X" "+jump; -attack; -jump" - denne lille kommando giver som udgangspunkt ingen mening. Det er nemlig programmering, måske sågar kodning. Spiller du counter-strike på et nogenlunde niveau, så læser du denne kommando uden problemer.

Eksemplet betyder nemlig: “hvilken knap vil du binde til jumpthrow” - på dansk: “hvilken knap skal jeg trykke for at jeg laver et jumpthrow”. Et jumpthrow er en yderst nødvendig kasteteknik, der er vigtig når man skal kaste med granater i counter-strike.

Små koder som disse, brugen af alverdens indstillinger i spillet m.m, er altsammen steder hvor man lærer brugen af en computer. Om det er at optimere dens ydeevne i forhold til computerens muskelstyrke, eller hvordan dit spil ser ud rent grafisk.

Det engelske sprog og matematisk forståelse.

En enormt undervurderet kompetence er, hvordan nogle af de meget basale skolefag bliver styrket ved brug af esport. Jeg vil sågar gå så langt og sige, at du kan lære nogle specielle skolefaglige kompetencer ved brug af esport.

Det drejer sig om helt basal matematik, alt fra plus, minus og procentregning er hovedelementer i esport. Mest af alt i League of Legends, ud af de titler jeg tidligere har nævnt. I spil som dette skal man ofte kunne regne sig frem til, om man har råd til de items man skal bruge, samt hvilke items der giver mest mening at købe. - items er forskellige våben, rustninger og lign. der styrker ens karakter i spillet.

Disse items giver enten mere skade, flere hitpoints og lign. Eller procentvis mere skade, eller procentvis flere hitpoints. I sådan en situation skal man kunne regne ud om man skal gå efter det der giver “rent” mere skade, eller giver procentvis mere skade. For bare at tage et eksempel.

Engelsk mæssigt er det sådan, at esport foregår på engelsk, jo mindre man ender dybt på den asiatiske eller russiske scene. Det betyder at man både i skrift, læsning og tale kommer til at bruge engelsk enormt meget. Hvis der er noget en engelsklærer godt kan lide, så er det når man øver sig på sproget, og det gør man i den grad i esport. Man bruger engelsk konstant.

Det er en helt genial kombination af at snakke en masse engelsk, imens man har det sjovt. Den perfekte måde at øve sig på. Er den så fejlfri? - Nej desværre - man skal huske på, at meget af det sprog der bliver talt, selvom det er på engelsk, er meget slang. Det dræber dog ikke pointen. Jeg har kun oplevet at esportsklasserne jeg har haft med at gøre, har været enormt dygtige og ofte dygtigere end de andre klasser, til netop engelsk.

Samtidig kan man være så heldig, at når man spiller, kan man støde på et andet rart menneske, som man faktisk kan tale med om hverdagsting også. Eller hvad der nu rører sig.

Her kommer der så et spring i det hele, fordi vi er nødt til at komme til det næste segment i serien. Nemlig hvordan?

Jeg har nemlig lovet Jer, at invitere indenfor i klasselokalet når jeg står og kloger mig. Det løfte vil jeg naturligvis holde. Derudover har jeg faktisk fået nogle rigtig fine spørgsmål på Linkedin, jeg ønsker at besvare. De spørgsmål jeg har modtaget, er en rigtig god start på det hele, hvor vi lige tager en smutvej ind i mit univers.

Spørgsmålene går på om esport ofte er et valgfag og om man derfor har naturligt motiverede elever? - Hvis det ikke er tilfældet, hvordan underviser man så de elever der ikke er motiverede på samme måde, som de andre.

Derudover bliver jeg spurgt til, hvordan jeg underviser i klasser, hvor der er stor niveauforskel. Der kan jeg lige komme med en lille spoiler-alert allerede, der er altid stor niveauforskel - på godt og ondt.

Undervisning i niveauforskelle og forskelle i motivation

Der hvor jeg kommer fra, har der været 2 muligheder for at have undervisning i esport. Der har været en esports-linje med afsluttende eksamen og så har der, og der der fortsat, en mulighed for at have det som valgfag.

Fælles for dem begge er, at man set over en bred kam, møder to typer af elever. Dem der virkelig vil, og dem der har valgt det fordi det var det nemmeste at vælge. The lesser evil. I disse 2 kasser er der mange underkategorier, men blandt de 300 elever, jeg ca. har haft med at gøre. Der vil jeg tillade mig at dele det sådan op. Det kan være enormt forskelligt hvor mange der er af hver, det kan være alt fra 50%-50% til 80%-20%.

Helt generelt er der langt flere skoler der har esport som valgfag, hvilket betyder at der er en hel masse elever der er tvunget til at tage stilling. Ofte vælger langt størstedelen esport som førsteprioritet, det er i hvert fald min erfaring.

Når vi så står der, I et klasselokale med en blanding elever der hamrende gerne vil vise S1mple at han er en taber og elever der ikke kan komme hurtigt nok hjem. Hvad gør vi så? Svaret kommer til at lyde enormt banalt og det er det egentlig også. Desværre er det meget nemmere sagt end gjort.

Undervisningsdifferentiering.

Det absolut værste ord der findes, måske lige efter inklusion. Begrebet går i al sin enkelthed ud på, at man skal lave forskellige undervisninger, tilpasset den elevgruppe man har med at gøre. Så man skal både lave undervisning til ham der ikke kan huske sit eget brugernavn, og hende der er global-elite. Kan det teoretisk set lade sig gøre? - sagtens - Hvordan hænger det sammen med virkeligheden - helt af helvede til.

Undervisningsdifferentiering og niveauforskelle i virkeligheden

Jeg fristes til at sige heldigvis, så hænger niveauet og motivationen oftest sammen. I den forstand at de elever, der aldrig har rørt en computer, oftest også er dem der ikke gider være der. Hvis jeg havde en 5’er for hver gang jeg har diskuteret med “de hårde elever” om, hvorvidt de skulle være i klassen og om esport er et fag osv…………………….. Ja undskyld, men man bliver så træt.

Når det så er sagt, så har jeg valgt en ret simpel tilgang til netop denne problemstilling. Enten følger man med, eller også har jeg da lige en matematikaflevering man kan hygge sig med, eller lign. Denne problemstilling er enorm på min nu tidligere arbejdsplads, men det behøver den ikke være hos Jer læsere.

Så hvis vi “kun” arbejder med at vi har en flok fra “jeg har aldrig spillet CS:GO” til “jeg er lvl 10 på faceit og S1mple er lort”. Tager udgangspunkt i, at de gerne vil være der og har bare nogenlunde motiverede. Hvad gør jeg så?

Ja se det når jeg ikke at svare på i denne artikel, med de rammer der er sat for mig. Så det må I vente med til næste gang. Hvor vi fortsætter med “hvordan gør man så?”.

Vi læses ved.


Skrevet af Laust N K Maarbjerg