Mens vi venter på den nye grafikkortserie fra NVIDIA, nemlig GeForce RTX 4000-serien, kan vi prøve at gå i dybden med den nuværende generation af grafikkort fra NVIDIA, og samtidig forklare de forskellige termer. Vi vil ydermere kort komme ind på den nye RTX 4000-serie, i hvert fald så godt som vi kan med den begrænsede information der nu er tilgængelig.

NVIDIA GeForce RTX

Det første emne vi berører, er selve ”RTX” navnet. Som mange af jer nok ved, så hed NVIDIAS grafikkort før i tiden GTX grafikkort, og hvis man går længere tilbage havde de helt andre navne. Men hvad er så forskellen mellem GTX og RTX?
Jo, RTX grafikkort som udkom d. 20 september 2018, kom med RT-Cores (Raytracing kerner) og Tensor-Cores (kunstig intelligens og deep-learning) som hjælper med rendering af raytracing. Raytracing er en ny måde at rendere lys og skygger på. Ved at indkorporere særlige kerner til netop denne type rendering, så kan man opnå markant højere ydelse, end ved grafikkort uden disse, i spiltitler som vel at mærke har raytracing. GTX grafikkort har for eksempel ikke RT-Cores eller Tensor-Cores.

Hvad er de forskellige kerner i grafikkortet til?

I et grafikkort, i chippen, har man noget som hedder SM, det står for Streaming Multiprocessors, og hver af disse indeholder alle kernerne som grafikkortet har; Cuda-Cores, RT-Cores og Tensor-Cores.

Cuda Cores
En CUDA kerne kan tilnærmelsesvis sammenlignes med en processorkerne. Det er her beregningerne foregår, hvilket betyder at des flere cuda kerner, des flere beregninger som ultimativt betyder at grafikkortet kan generere mere krævende grafik, og /eller flere billeder pr. sekund.

Raytracing Cores
En raytracing kerne, er groft sagt en specialiseret kerne som bidrager med renderingen af raytracing. Som nævnt tidligere, er raytracing en ny måde at rendere lys effekter og skygger på. Ved at have specialiserede kerner til netop denne type arbejdsbelastning, så kan man spare kræfterne i grafikkortet andre steder. Derved kan man opnå endnu højere ydelse, i spiltitler m.m. som har raytracing.

Tensor Cores
En tensor kerne en kompliceret sag, for at gøre det meget groft og simpelt, så muliggør disse kerner den kunstige intelligens og deep learning i grafikkortet. Hvilket blandt andet benyttes til DLSS. (Læs længere nede.

Fremtidens grafik?

Med DLSS som står for Deep Learning Super Sampling opskaleres billedet. Det smarte ved dette er, at man kan spille i 4K (3840x2160) opløsning, mens grafikkortet kræfter egentlig kun renderer billedet i fuld HD (1920x1080 ved at gøre det på denne måde, kan man opnå endnu højere FPS, uden at gå synderligt på kompromis med grafikken. Opskalering er ikke helt det samme, som at køre i native opløsning, men det er tæt på.
Der er over det sidste års tid kommet en del imponerende spiltitler, med nær-virkelig grafik, herunder blandt andet The Quarry og Horizon Forbidden west. Begge spiltitler benytter raytracing.

Hvad med Nvidia GeForce RTX 4000-serien?

Indtil videre er der kun rygter vedrørende Geforce RTX 4000-serien. En del rygter går på, at de første grafikkort bliver lanceret i september 2022. Hvis rygterne taler sandt, så kommer de til at være med 5nm, produceret af TSMC, og med op til 60% flere cuda kerner. Det er voldsomt, men rygterne siger også at ydelsen skulle være minimum x2 af nuværende generation. Lige så snart der kommer noget konkret, vil vi gå i dybden med den nye GeForce RTX 4000-serie.

Hos OGaming vil det være muligt at købe en ny gaming pc, med et GeForce RTX 4000-serie grafikkort lige så snart de lanceres.