I første del af denne artikelserie lovede jeg Jer, at jeg ville åbne yderligere op for godterne. Det løfte vil jeg naturligvis holde, så denne gang vil jeg grave ned i de mere faglige aspekter af esporten. De mere dannelsesmæssige aspekter og de emner der har meget mere pondus, end “bare” det at esport er sjovt.
Esport i folkeskolen er som tidligere nævnt et nyt fænomen, der også har gjort et kæmpe indtog i andre uddannelsesinstitutioner. Det har det blandt andet fordi det er virkelig sjovt og fordi det er noget af det hotteste lige nu - det sælger billetter. Det er noget jeg ofte vælger at kalde for “Astralis-effekten”, da jeg tror at Astralis’ kæmpe succes tilbage i 2018, virkelig har givet esporten i Danmark et spark bagi. Er der noget vi danskere er glade for, så er det når vi er gode til noget.
Takket være Astralis og takket være esportens enorme underholdningsværdi, har vi altså nu esport i uddannelser. Dertil skal noget af æren også tilskrives den måde vores samfund er bygget op på, at stortset alle har adgang til internet, og næsten ligeså mange har en økonomi der gør at man kan anskaffe sig en computer der kan spille disse titler. Sidst men bestemt ikke mindst har vi naturligvis et foreningsliv fyldt med ildsjæle, der hver dag kæmper esportens sag, mange tak til dem!
Mere end bare sjov.
Hvis man skal lære nogen noget, er det vigtigt at det er spændende, sjovt, underholdende eller har andre motiverende faktorer. Det skal give mening for dem du gerne vil lære noget, de skal ikke være i tvivl om, at det DU gerne vil med din træning/undervisning er gavnligt for dem. Den gode træning/undervisning skal altid være meningsfuld og have et formål. Det formål kan ikke bare være sjov, i hvert fald ikke hvis man vil udvikle mennesker. Det er de færreste eliteudøvere eller helt generelle børn og unge der er blevet dygtigere til noget, ved udelukkende at have det sjovt.
Dette er den lidt udpenslede pointe jeg gerne vil frem til i det kommende, for jeg er underviser, jeg er sågar uddannet lærer. Hvad er det en lærer kan, det er at udvikle mennesker, ud fra det sted de er i livet og hvilke kompetencer de er udstyret med. Om det er elite eller nybegyndere er lige meget for en lærer. Vi ved hvordan mennesker rykker sig til at blive en bedre udgave af den de er i dag. Det kræver dog at vi har et indgående kendskab til det, vores elever eller lign. skal blive bedre til.
Derfor er sjov ikke nok. Sjov er enormt vigtigt, men det er bestemt ikke nok, esport kan så meget mere end underholdning. Det er her den dygtige træner eller underviser kommer ind i billedet, det er dem der står med taktstokken, dem der har ansvaret for at esport udløser sit potentiale.
Opkvalificering af esports trænere/undervisere kommer vi ind på i en anden artikel, det er nemlig et punkt, hvor jeg har meget på sinde. Et stort emne der er svært at undgå denne gang, men det er vi nødt til for nu.
Hvad andet kan esport så?
Jo nu skal I høre, hvis midlet esport bliver brugt “rigtigt”, kan esport være en faktor der bidrager til styrkelse af følgende punkter i et individs udvikling:
- Samarbejdsevne
- Kommunikationsevne
- Problemløsningskompetencer
- Kreativ tænkning
- IT kundskaber
Der er flere end disse, men dette er de åbenlyse og største, i hvert fald hvis I spørger mig. Det antager jeg at I gør, da I nu sidder og læser med. Vi tager de forskellige emner slavisk herfra.
Samarbejdsevne
“Evnen til at kunne samarbejde er det vigtigste at kunne på fremtidens arbejdsmarked.” Citatet er ikke helt præcist, men jeg har simpelthen ikke kunne opdrive det originale. Jeg mener det er Svend Brinkmann der har udtalt noget lignende. - Hvad vil jeg så sige med det? - Esport har et kæmpe samarbejds-element, man bør bruge en masse tid på….
Counter-strike: Global Offensive, Rocket League 2v2, Fifa 2v2, League Of Legends, Valorant og andre titler, har alle sammen én ting til fælles. Man skal samarbejde med minimum én anden end sig selv. Har man så skabt samarbejde ved blot at gå igang? - nej.
Hver af disse titler, og dem jeg ikke har nævnt, kræver allesammen en god samarbejdsevne. Er man ikke i stand til at samarbejde på et vist niveau, vil ens mekaniske færdigheder i spillet komme til kort. Samarbejdsevnen er én af de absolut vigtigste egenskaber i esports-sammenhæng og vil til hver en tid, være det jeg vægter højest på et hold. Mekaniske og spillemæssige færdigheder er sekundært. Dette siger jeg på baggrund af mit virke som lærer, jeg er ikke interesseret i hvem der er bedst, for det kan jeg ikke bruge til en hatfis, det får jeg ikke bedre mennesker ud af. Hvis Preben er en selvfed egoist der skyder 40+ i CS:GO, og i bund og grund er ligeglad med hvordan det gik holdet som en enhed, så er jeg ikke lykkedes med at styrke Prebens samarbejdsevne. - samtidig vil jeg nok synes Preben er virkelig træls.
Lykkes det mig derimod at Preben snitter 40+ kills i CS:GO, men Preben er uselvisk og hver gang han agerer i spillet, er det i samarbejde med hans holdkammerater, så nærmer vi os målet. Preben må gerne være stolt og tilfreds med sin præstation, men han skal være mere interesseret i hvordan det gik holdet kollektivt. - Det mener jeg er målet med samarbejdsevnen - fællesskabet over individet.
Som træner kan man godt ændre lidt på en målsætning som den ovenstående, som lærer eller underviser, mener jeg ikke man kan.
Det er sådan med disse spiltitler, at hvis man skal vinde over sin modstander, er man nødt til at være på samme side. Det betyder at man skal sætte sit eget ego i baggrunden, være hamrende ligeglad med hvem der “topfragger” og i bund og grund kun fokuserer på holdet. En dygtig esportsudøver køber processen hele vejen igennem og sætter holdet over sig selv. Køber ind på holdets målsætning og gør holdets målsætning til hovedelementet i alt hvad han eller hun gør, derefter sætter man sit eget personlige mål.
Evnen til at være en holdspiller i esport er så grundlæggende en færdighed, at den dygtige spiller helt naturligt vil købe ind på meget af processen. Desværre er der også rigtig mange der kun tænker på sig selv og ellers sviner resten af sit hold til. Det er en længere snak vi kan tage på et andet tidspunkt, omvendt har vi alle mødt lige netop den type. Måske er du selv sådan?
En dygtig esports-spiller vil til hver en tid gøre sit bedste for at udfylde den rolle han eller hun får på holdet. De førnævnte esportstitler er alle sammen sådan indrettet, at hvis alle på holdet ikke følger planen, ja så står man automatisk dårligere end sin modstander. Jeg tvivler på, at folk der dyrker esport, ikke ønsker at vinde over sin modstander. Derfor vil det oftest kunne lade sig gøre, at samarbejde bare en lille smule. Men ja, jeg ved desværre godt at der er rigeligt med forfærdelige individer derude der hellere vil ødelægge det hele, frem for at samarbejde - Suk.
Kommunikationsevne
Lidt i tråd med samarbejdsevnen, ja så er det svært ikke i samme åndedrag at inkludere kommunikationsevnen, da det er to ting der hænger uløseligt sammen. I esport arbejder man med tre forskellige typer af kommunikation, på serveren, på holdet og på sociale medier.
På serveren:
De fleste esports-titler er spil hvor tempoet til tider kan gå enormt hurtigt og der er derfor store mængder information der skal deles blandt de involverede parter. Det betyder at kommunikationen på serveren er nødt til at være kort og præcis, hverken mere eller mindre. Når kuglerne flyver, abilities bliver spammet og teamfighten går amok, så er man nødt til at kunne fatte sig så kort og præcist som muligt. Denne kommunikationsform kan fuldstændig kopieres over til to virkelige erhverv. Ansat i Forsvaret eller som flyveleder - for blot at nævne to. Disse “rigtige” erhverv har den præcis samme kommunikationsform, hvor at præcision og tempo er enormt vigtigt.
Pointen i det er, at man ved esport kan lære unge mennesker denne præcise kommunikationsform, men hvad langt vigtigere er. Man kan lærer de unge mennesker at engagere sig i en helt speciel måde at kommunikere på. I dette tilfælde en meget atypisk kommunikationsform.
Det er og kan være en kæmpe udfordring at lykkes med denne kommunikation når tingene virkelig går for sig. Man oplevet ofte at man er dybt fokuseret på hvad der sker inde på serveren, men ikke lige får formidlet hvad der foregår.
En klassiker er unge (dette gælder også mange voksne) der ikke kan fortælle hvorfra de bliver skudt, eller hvor den modstander er, de skyder på i CS:GO. De fortæller ofte først bagefter hvor de blev skudt, altså når de er døde. De skal måske først lige brokke sig og være træt af situationen, før de kommer med den information deres holdkammerater skal bruge. Det er som om at stemmebåndet forsvinder i en skudduel, hvilket ikke er tilfældet sådan rent anatomisk.
På holdet:
En lidt mere kringlet størrelse, da den både er meget esports-minded, men samtidig enormt universal, det er kommunikationen på et hold. Specielt i CS:GO er der en hel masse begreber, forskellige områder på mappet, der bliver kaldt forskellige ting. Disse calls (som det bliver kaldt) er enormt vigtigt for et hold at være enige om. Er alle på holdet ikke enige om hvor “dildo” er, ja så står man i en ærgerlig situation.
Helt generelt kan det siges om denne kommunikation, at der gælder nogle regler. De gængse regler for hvordan man kommunikerer med mennesker er naturligvis til stede, men man kan styrke et hold, ved at implementere forskellige elementer. Det kan være små motiverende ord, eller en fysisk high-five eller alt andet derimellem og rundt om. Ved at arbejde med en specifik kommunikationsform, eller blot elementer af det, kald det for gode vaner - kan skabe en helt speciel holdånd. Denne holdånd kan styrke følelsen af at være et sammentømret hold, som derfor nemmere vil kunne komme igennem hårde tider. Eller blot en dårlig kamp. Jo tættere et hold er med hinanden, jo større er deres chance for succes.
Samtidig kan disse gode vaner hjælpe med at få en spiller tilbage på sporet, ved at gøre de samme ting igen og igen, vil man kunne bidrage til at opretholde niveau og den rigtige sindstilstand.
På sociale medier:
Endnu engang bevæger vi os ind på et mere basalt emne, måske sågar berører det fine udtryk “digital dannelse”. Hvorom alting er, så er sociale medier en kæmpe ting i esport og bestemt også i dansk esport. Grunden til at jeg vælger at tage dette op til sidst er ganske enkelt, internettet glemmer aldrig. Twitter og lign. er en enorm platform for dansk esport, specielt på de høje niveauer. De unge udøvere bruger ikke i så høj grad eksempelvis Twitter, i hvert fald ikke endnu.
Dette er værd at nævne, da jeg er af den klare overbevisning, at sociale medier er med til at tegne et billede af, hvem du er som person. Hvis Jeres unge mennesker, teenagere osv, får ytret sig uhensigtsmæssigt på de sociale medier, vil deres chance for at drive esport til noget, være dalende.
Sociale medier er forbundet med esport, ligesom det er forbundet til så meget andet. Derfor vil jeg blot opfordre til, at man som minimum oplyser ens esportsudøvere omkring konsekvenser og gode måder at agere online på.
Næste artikel
Vi nåede ikke de sidste emner i denne omgang, men det skal vi nok nå. Når vi er kommet godt igennem disse vigtige punkter, så skal vi bore ned i, hvordan man så rent faktisk gør det. Jeg vil gerne dele med jer, hvordan jeg i praksis har arbejdet med de ovennævnte emner.
Stay tuned.
Skrevet af Laust N K Maarbjerg
