Torsdag den 20. februar åbner DreamHacks nye eSport studie i Stockholm, og det bliver skudt i gang med en prestigefyldt turnering dagen efter, hvor i alt fire hold er inviteret til at dyste om 54.500 danske kroner.

Det ene af disse hold er danske über G33KZ, som kommer i fornemt selskab, da Ninjas in Pyjamas, Titan eSports samt DreamHack Winter 2013-vinderne fnatic, ligeledes er inviteret. Turneringen bliver afholdt i Double Elimination-formatet, og skal, hvis tidsplanen overholdes, afsluttes selvsamme dag, som den skydes i gang.

Hurtige informationer om DreamHack SteelSeries CS:GO Invitational:

  • Dato: 21. februar 2014
  • Sted: DreamHack eSports Studio, Stockholm, Sverige
  • Antal hold: 4
  • Format: BO1, Double Elimination
  • Maps: de_dust2, de_inferno, de_nuke, de_train, de_mirage
  • Præmiepulje: 10.000 USD ( ~ 54.500 dansk kroner)

Der vil blive leveret både engelsk og svensk stream af turneringen, casterne vil dog først blive præsenteret senere på ugen, ligesom sløret for tidsplanen også først løftes senere på ugen.

Eventen kommer til at blive afholdt under en måned før EMS One Katowice, og det er derfor en oplagt opvarmnings turnering, inden det for alvor går løs i det polske.