Der var mange triste miner at spore blandt de fugle-elskende "Flappy Bird"-spillere i weekenden, da Dong Nguyen, der er manden bag succesen, annoncerede på Twitter, at han med næsten øjeblikkelig virkning ville pille spillet ned.
Grunden bag hans pludselig valg skulle bunde ud i forskellige ting, men primært det faktum, at mange var begyndt at kritisere og decideret hade ham for at lave et spil, der var så vanedannende. Yderligere fik selve grafikken også megen kritik, selvom formålet med spillet var at skabe noget, hvor grafik ikke var i højsædet.
Den vietnamesiske succes-udvikler sluttede af med at tjene over en kvart million danske kroner om dagen, hvilket må siges at være en acceptabel hyre, når man tager i mente, at spillet kun tog få dage at udvikle. Dog var modstanden for stor, og søndag blev det fjernet.
Det er dog ikke her, at historien om Flappy Birds slutter. I timerne efter var der nemlig noget af en mediestorm, og alle havde en mening at ytre omkring det pludselig valg angående lukningen af spillet. For eksempel var der flere på eBay, der pebrede deres pris gevaldigt på deres iPhone- og Android-telefoner.
(Var det noget med en iPhone, hvor der er Flappy Bird på? Den koster "kun" næsten 11.000 danske kroner - Foto: EkstraBladet)
Der har været flere eksempler på, at spillet har taget fuldstændig overhånd. Blandt andre Nicole McCarthy skrev på Twitter - i kølvandet af annonceringen af, at spillet ville blive taget ned - at hun var nødt til at have mulighed for at spille spillet.
@dongatory if you delete flappy bird I will literally kill myself. It's my drug and I am so addicted!! PLEASE DO NOT DO THIS TO MEEE PLEASEE
— Nicole McCarthy (@ccstars27) February 9, 2014
Hvad synes I om hele dette mediecirkus? Der er tonsvis af andre eksempler på folk, der er blevet fuldstændig afhængige af spillet rundt omkring på nettet. Er I stødt på noget fuldstændig sindsygt?