​5 must-have værktøjer til nybegynder inden for gaming

Gaming på pc eller mobil er sjovt og også godt for dit helbred (både mentalt og fysisk). Ikke nok med, at du kommer til at have timevis af underholdning med moderne toptitler som Fortnite, men du kan også uddanne dig selv og måske endda ende med at tjene rigtigt mange penge, hvis du er god nok. Det kan være, at du allerede ved det, men en Esports-spiller tjener i gennemsnit mere end 30.000 kroner om måneden og kan indvende mere end en 600.000 kroner i diverse præmie- og sponsorpenge under ét enkelt event. Så ja, spil betaler rigtig godt, hvis det er pengene, som er din motivation. Men hvordan kommer du i gang?

Er pc-gaming dyrt?

Som nybegynder inden for gaming vil du sandsynligvis støde på mange guider, der fortæller dig, at du har brug for bestemte pc-dele, udvalgte gaming-tastaturer, den nyeste G-Sync-gamingskærm med 144H-opdateringstider og meget andet. Og ja, selvom disse ting på et tidspunkt kan gå hen og blive vigtige, så er det bestemt ikke noget, som du behøver at have lige fra starten. En anstændig stationær eller bærbar computer i kombination med en 1080p 60fps G-Sync-skærm er helt fint at starte ud med. For mobil-gamers er en anstændig telefon med en 1080p-skærm og mindst 8 GB RAM alt, hvad du behøver, hvis du skal nyde et godt gameplay for de fleste spil derude.

Samtidig bør alle spillere, omend man er nybegynder, professionel eller veteran, overveje at have følgende værktøjer (softwareværktøjer) i deres arsenal fra begyndelsen. Nogle af dem er gratis, mens andre muligvis kræver et abonnement. Men som du kommer til at se her, så er de hver en øre værd:

1) Chatsoftware - Discord, Overtone, Mumble og TeamSpeak

Det er ikke længere sådan, at gaming på computer eller mobil er en ensom affære, medmindre du tager til en LAN- eller gaming-party hos en ven. Hvis du vil have det meste ud af gaming i 2020 kan du bruge specialiseret software til at chatte i spillet, bl.a. Discord, Overtone, steam chat, TeamSpeak eller Mumble. Moderne spil er bare sjovere, hvis de deles med andre spillere. Værktøjer til gamingchat som Discord tillader spillere at gøre følgende, når de er i gang med deres yndlingsspil:

  • Oprette private servere, hvor du kan chatte med andre spillere
  • Lave voicechats live, mens du spiller
  • Skærmopkald
  • Streame dine spil
  • Hænge ud og diskutere emner om fælles interesse med andre spillere
  • Oprette debatter og planlægge events for fællesskabet, der gør gaming-livsstilen lidt sjovere.
  • Du går glip af mange sjove ting specifikt for gaming, hvis du ikke deltager i chats og diskussioner. Desuden er de fleste af dem gratis at downloade og bruge, mens andre muligvis har et minimalt gebyr for ekstra funktioner.

    2) En VPN-klient

    Hvis du er seriøs omkring onlinegaming på pc eller mobil, skal du overveje at skaffe en VPN til spil helt fra begyndelsen. Blandt andre fordele beskytter en god VPN dig mod hackere, mens du spiller online, holder din onlineaktivitet privat og giver dig mulighed for at komme uden om geografiske begrænsninger i nogle tilfælde. Et eksempel på, hvor en VPN er påkrævet, er når du ikke kan få adgang til AAA-spilservere eller -titler, fordi den internetudbyder, du bruger, blokerer eller filtrerer trafikken.

    Derudover kan en god VPN-tjeneste hjælpe med at forbedre online gameplay og ping-satser ved at omgå ISP-hastighedsbegrænsning eller slippe af med botter, som begrænser din båndbredde, og cookies, som snupper din private data. Vigtigst af alt, så er en VPN dit første forsvar, hvis du skulle blive mål for spilhackere, der prøver at stjæle eller slette dine hårdt tjente gaming-aktiviteter, bl.a. tanks og virtuelle penge

    .

    3) Værktøjer til overvågning og optimering af hardware

    For at få det bedste ud af din spilhardware skal du konstant holde øje med, hvordan de forskellige komponenter fungerer. Ting som CPU-urhastigheder, temperaturer, GT-kernekraft og SSD-skrivehastigheder giver måske ikke meget mening for almindelige brugere, men er afgørende for seriøse gamere. Hvis du gør brug af disse overvågnings- og optimeringsværktøjer, så er du altid sikker på at komme eventuelle problemer i forkøbet. Vi giver dig derfor her nogle forslag til gratis og betalte pc- og overvågningsværktøjer, som alle spillere kan have gavn af:

    HWINFO - En gratis pc-overvågningsapp med open source, der giver dig alle de oplysninger, du har brug for om din computer. HWINFO giver bedre hardwaresensoroplysninger på lavt niveau, end hvad du normalt får i den oprindelige app til aktivitetsstyring på Windows. Du kan fx læse detaljerede data om den aktuelle virtuelle hukommelsesbelastning, og det kan være afgørende, hvis du tester nye computerdele.

    CPU Z - Et alternativ til HWINFO, som har færre funktioner, men der til gengæld er let og nem at bruge for begyndere.

    GPU Z - Et separat værktøj, du kan bruge til at overvåge dit grafikkort.

    Optimering af grafik - Afhængigt af din GPU kan du downloade AMD-adrenalin eller GeForce Experience, hvis du vil have stressfri grafikoptimering og konfiguration. Begge værktøjer kan downloades fra henholdsvis AMD- og NVIDIA-butikkerne.

    4) Steam

    Steam er sandsynligvis på listen over vigtige værktøjer, du har brug for, hvis du vil have det optimale ud af dine yndlingsspil på computeren. En steam-konto og -app giver dig adgang til at spille tusindvis af spil. Nogle af spillene på steam-netværket er gratis, mens andre kan fås med rabat. Steam leverer også en chatapp svarende til Discord, som du kan bruge til chats i spillet, diskussioner for alle i fællesskabet og andre ting.

    Fordelen ved at bruge steam er den sikkerhed, du får med downloadede spil. Download af gratis spil fra det åbne internet kan være risikabelt. Nogle udgivere har en tendens til at indsætte ondsindet kode i gratis spil for at angribe dig eller udnytte din computers ressourcer til kryptomining, DDO-angreb og andre uhyggelige aktiviteter.

    5) Streamingsoftware - OBS Studio, XSplit, Nvidia Share

    Dit næste skridt som gamer er at dele dine gameplay-klip og livegameplay med verden. Sådan tjener de fleste pro-gamere deres penge foruden turneringer og events. Du kan bruge streamingapps som OBS Studio, XSplit, Nvidia Share, Lightstream og andre til at streame dine gameplay-optagelser på Twitch eller YouTube.

    Sidste bemærkninger

    Pc-gaming er ikke kun sjovt, men kan også være ret indbringende, hvis du har de rigtige værktøjer og færdigheder. Tag dig tid til at forstå, hvordan du bruger disse værktøjer til at forbedre din spiloplevelse. Som du kan se, kræver gaming ikke, at man bruger enorme beløb for at komme i gang. Held og lykke med gaming!