Sent i går aftes kunne TV2 afsløre at der var kontakt imellem den amerikanske organisation Cloud9 og danske Astralis. Dette skyldes at holdet har satset stort på at skabe et af verdens bedste CS:GO hold, og i den forbindelse var der interesse for danske Patrick "es3tag" Hansen.
Handlen skulle være blandt de største indenfor CS:GO, og selvom Cloud9 allerede har købt ALEX fra Vitality for omkring 10 mio. DKK (Dog inklusiv løn over 3 år), så er det ikke utænkeligt at Astralis har fået 2,5-5 mio. DKK for Patrick Hansen.
Så det har altså været en rigtig god forretning at tilføje danske Patrick Hansen til holdet, med tanke på at han kom gratis fra Heroic efter kontrakt udløb, og nu har man altså blot 4 måneder senere scoret kassen på et salg.
Anders Hørsholt udtaler da også at tilbuddet var overraskende, men at man var nød til at tænke på det finansielle hos Astralis, og der kan godt være langt imellem disse bud. Så måske det at have 6, 7 eller 8 spillere tilknyttet, kan være en form for forretningsmodel for en moderne organisation.
Selvom Xyp9x officielt er tilbage som aktiv spiller, så er det fortsat es3tag der deltage ved DreamHack som netop er startet, og hvor Astralis har første kamp kl. 20:00.