Danske Heroic har netop indtaget førstepladsen på verdensranglisten, men det var ikke nok til at få dem igennem gruppespillet ved IEM New York 2020 Europe. Her var der ellers mulighed for at kæmpe med om 880.000,-, men det danske hold må altså "pakke kufferten" allerede efter de første 2 kampe, og tage til takke med 19.000,-.
Danskerne mødte FaZe i deres første kamp, en kamp som FaZe sad tungt på, og vandt sikkert med 2-0. Ekstra imponerende var det at FaZe slår Heroic med 16-3 på train, der ellers var valgt af danskerne selv.
Herefter skulle danskerne bruge et win over tyske BIG, men også her må de se sig slået 2-1, i en kamp der ellers lignede endnu et 2-0 nederlag i lang tid, men det lykkedes Heroic at få kampen ud på 3. map, hvor BIG dog vinder med 16-11 på nuke.
Nu får Heroic istedet et par ekstra dages optakt til DreamHack Open Fall, som starter torsdag i næste uge, hvor de blandt andet er kommet i gruppe med Astralis, G2 og Endpoint. Som nr. 1 i verden vil det selvfølgelig ikke være acceptabelt at ryge ud af gruppespillet to gange i streg, dog går 3 pladsen i denne turnering videre til lower bracket, og Endpoint bør være det svage led i denne gruppe.