Astralis har vundet ESL Pro League Europe, efter at de vinder 3 ud af 4 maps i finalen over Natus Vincere. Astralis kom ellers fra lower bracket, og var bestemt ikke favorit til sejren, da NaVi blot skulle bruge 2 maps for at sikre sig en samlet sejr, imens at Astralis skulle have 3 maps. 

Det blev også en super tæt serie, og der skulle overtid til på map 3. Der var ellers mange som var efter Astralis da de tidligere i turneringen blev slået af Heroic, men i sidste ende er det Astralis som løfter trofæet og ligeledes omkring 635.000 kr. 

Astralis klarede finalen som et stærkt hold, fremfor at have de store individualister som NaVi. Det var da også tydeligt når man gennemgår spillernes samlede score, hvor der var 28 kills til forskel på top og bund hos NaVi, så var der blot 14 hos Astralis efter alle 4 maps var spillet.

Med sejren vil Astralis også igen tage et stort skridt op af ranglisten, og kan igen begynde at øjne en mulighed som verdens nr. 1.