Engang var gaming forbeholdt en lille skare af indviede "nørder," som samledes rundt om Commodore 64'erens varme skær og spillede pixelerede udgaver af brætspilsklassikere. Men sådan er det ikke længere. Faktisk får nutidens enorme udbud af spil, e-sportsdiscipliner og Twitch-guruer fortidens gamere til at ligne hulemænd, der spiller sten-saks-papir.
I dag er gaming for alle, og som kulturelt fænomen bliver det kun mere og mere udbredt. Faktisk er det hele 72 procent af den danske befolkning under 34 år, der spiller digitale spil, og det er der en god forklaring på. Udbuddet af spil stiger og stiger nemlig, og der findes efterhånden spil i alle tænkelige udforminger. For eksempel lancerede Google i 2019 Stadia, en cloudbaseret gaming-tjeneste, der udbyder spil inden for enhver tænkelig genre. Men også hos online casinoer som LeoVegas finder man en bred vifte af spillemaskiner med forskellige temaer. Her er spillemaskiner, der tager gameren med på eventyr i oldtidens Ægypten, på slagmarken med skjold og sværd eller sågar på rejse i det ydre rum. Der findes kort sagt spil for enhver smag.
Gaming er en stor del af mange menneskers liv, og det er nok ingen hemmelighed, at mange gamere drømmer om at dedikere et helt værelse kun til spil og sjov. Men skal man begynde helt fra bunden, løber det hurtigt op i mange tusinde kroner at købe møbler, skærme, konsoller, højtalere osv. Det kan nok afskrække de fleste, som ikke har en solid bankkonto. Men fortvivl ikke. I denne artikel har vi samlet en række tips til, hvordan du indretter et fedt gamingværelse uden at gå for meget på kompromis.
Indretning af gamingværelse
Du kommer naturligvis ikke uden om, at du skal have nogle møbler. Heldigvis er genbrug helt i tidens ånd, og der findes utallige steder, hvor du kan købe en sofa, bord, computerbord og en reol til spil. Du kan starte med at kigge på Marketplace på Facebook eller DBA.dk efter et godt tilbud, men det behøver ikke være endestationen. Der findes nemlig også sites på nettet, som f.eks. specialiserer sig i brugte kontormøbler, og hvorfor ikke få sig en ergonomisk korrekt computerstol, når man alligevel er i gang med at indrette gamerhyblen? Hvis du bliver den næste store e-Sportsstjerne kommer du til at sidde i den længe!
Brugt og billigt udstyr
Hvis du ikke har det rette udstyr til gamingværelset, er det også noget, der kan findes til en billig penge. Du kan holde øje med, om der er gode tilbud på spillekonsoller, højttalere hos de store forhandlere, som jævnligt kører kampagnetilbud, hvor man kan være heldig at gøre en handel. I de senere år er der også dukket flere firmaer op, der istandsætter og udbedrer gammelt udstyr, som så sælges videre billigt. Men faktisk kan du også udnytte de sociale medier, hvor der oprettes flere og flere grupper for videresalg af brugt udstyr. Her kan man finde alt fra skærm, laptop og mus til spillekonsoller, mobiltelefoner og webcams (så du kan starte din karriere som streaming-stjerne på Twitch.tv).
Som du kan se, behøver du ikke bruge en formue, hvis du vil investere i et fedt gamingværelse, og hvis du finder tingene brugt, slår du ovenikøbet et slag for miljøet.