Astralis har netop spillet semifinalen i ESL Pro League Europa, hvor de atter en gang stødte ind i Karrigan og resten af Mousesports. 

Vi skal ikke mere end et par dage tilbage for at finde det sidste opgør mellem de to hold, og her var det Astralis der knuste Mousesports på blot 36 runder. Aftenens kamp var for seernes held en hel del tættere, da de to mandskaber kæmpede om den sidste plads i finalen, hvor Fnatic allerede står klar. 


             Astralis |1-2|  Mousesports

Dust2

Vetoen foregik præcis som sidst de to hold mødtes og startede ud på Mousesports valg, nemlig Dust2. Sidst var det Astralis der kørte henover Mousesports med en score på 16-1, men i dag var Karrigan og co. klar til at skyde fra sig. 

I første halvleg var det Astralis der klarede sig bedst og kom foran 10-5. Efter pausen vendte momentum, og det var pludselig Mousesports tur til at vinde 10-5. Det betød altså at mappen skulle i overtid - her var det Mousesports som først ramte de magiske fire runder. 

Inferno

På Inferno var det tid til at Astralis fandt de sidste marginaler frem, og lige netop dette blev tilfældet. Allerede på t-siden kørte danskerne, i sær dev1ce, deres modstander over, hvilket resulterede i en 11-4 føring ved pausen. 

I anden halvleg skulle der ikke mere end seks runder til før danskerne fik lukket mappet. 

Nuke

Semifinalen sluttede af på Nuke, et map som begge hold over de seneste tre måneder har gode winrates på. Astralis startede ud på ct-siden, hvor de hurtigt fik sat sig på kampen med en 5-0 føring. Herefter begyndte Mousesports at finde nogle runder, men det var ikke nok til at lukke hullet. 

Efter pausen var Astralis foran 9-6, men t-siden ventede dem. Igen vandt Astralis pistol runden, men allerede runden efter svarede Karrigan og tropperne igen. Herefter satte Mousesports sig tungt på kampen, og gjorde det svært for Astralis at finde rytmen. Med den ene runde efter den anden sikrede Mousesports sig sejren. 

Mousesports vandt kampen 19-17 (Dust2), 5-16 (Inferno), 16-12 (Nuke)


I morgen venter finalen som Fnatic allerede har kvalificeret sig til. Kampen starter kl. 16:25 og vinderen kan gå hjem med 511.000 dkk. 

Kampen kan følges på både Twitch og TV2 Zulu.