Riot Games har offentliggjort, at både LEC og LCS vender tilbage i denne weekend. Begge ligaer blev ellers suspenderet på ubestemt tid i sidste uge.

Studiet bag det populære spil har allerede taklet situationen i andre regioner, LPL i Kina og LCK i Korea. Det var her, at Riot startede med at teste muligheden for et online format.

LEC

League of Legends Championship Europe (LEC) vender tilbage fra fredag af, hvor fans igen vil kunne følge med i kampene hver weekend. Alle hold vil spille fra deres egne faciliteter i Berlin, alle på nær Origen, der kommer til at spille fra deres hovedkvarter i København. For at vedligeholde ligaens integritet vil der blive implementeret forskellige kamera systemer, i de rum som spillerne benytter.

Normalt har ligaen også en pause uge henover sæsonen, men den har de valgt at fjerne. Der spilles hver weekend frem mod finalerne den 18. og 19. april.

LCS

League of Legends Championship Series (LCS) vender tilbage fra lørdag af, hvor de planlagte ligakampe genoptages. Dette gælder også Academy.

Lederen af LCS, Chris Greeley, håber dog at fans vil bære over med dem, da et skift fra LAN til online format kan medbringe vanskeligheder. Udsendelserne kommer nok ikke til at være på samme niveau, og være ligeså flydende som normalt, før de har fået styr på dette nye setup:

With us transitioning the LCS and Academy into a fully remote setup, you may see some changes or delays in the broadcast as we fine tune the new setup and you should expect that the broadcast will not have the usual level of polish

Jeg tror dog jeg taler for de fleste når jeg siger, at alene det, at kampene vender tilbage er nok til at skabe begejstring hos fans. Der har længe været tvivl om, hvordan Spring Split ville blive afsluttet rundt om i verden, men nu ligner det heldigvis at Riot Games har fundet den bedst mulige løsning.