En af verdens mest populære platforme til computerspil, Steam, har meget at se til i disse dage. Faktisk slog de i går deres egen rekord, for flest brugere online på én gang. 

Ifølge Steams egen statistikker, toppede det hele i går, hvor 19.728.027 brugere var online på én gang. Den forrige rekord blev sat i sidste måned, hvor tallet lå på omkring 18 millioner. 
Dette spring i antal spillere har også kunne mærkes i specifikke spil, især i de populære titler CS:GO og Dota 2.

Valves populære FPS toppede med lidt over én million spillere i går, mens deres MOBA lige under 700.000. PUBG havde også en af de bedste dage i lang tid, med tæt på 525.000 spillere på én gang.

Forøgelsen af spillere kommer naturligvis som følge af den globale kamp mod COVID-19 - eller coronavirus. Denne virus blev for nylig erklæret for en pandemi af Verdenssunhedsorganisationen (WHO), da den nu har spredt sig til alle hjørner af verden.

Folk bliver sat i karantæne, rådes til at blive hjemme og skal, i det store hele, bare undgå alle unødvendige aktiviteter. Og det efterlader dem med rig mulighed for at smide røven i sædet og spille nogle spil henover weekenden, såvel som i de kommende uger. 

Det ville derfor ikke komme som en overraskelse, hvis denne rekord ikke holder længe.