Spring Split 2020 i den europæiske liga, League of Legends European Championship (LEC), er blevet udskudt på ubestemt tid, som følge af stigende bekymringer om coronavirussen. 

Hverken spillere eller personalet i Berlin, er blevet testet positive for COVID-19. Dog står de i den situation, at én af medarbejderne kan have været i kontakt med en smittet person. 

Sundhedsvæsenet er lige nu igang med at teste medarbejderen, men som det ser ud nu, vil LEC nok ikke vende tilbage i den nærmeste fremtid. Riot Games, og LEC, vil naturligvis altid prioritere helbredet hos deres spillere og personale højere end kampene.

Eefje "Sjokz" Depoortere forklarede også situationen under en kort udsendelse fra studiet i Berlin:


LCS i Nordamerika har allerede valgt at udelukke publikum, og andre sociale arrangementer, før, under og efter kampene. I går annoncerede LEC, at de ville gøre det samme, men nu har de altså valgt at tage mere drastiske forholdsregler.

LEC slutter sig altså til LCK, der også er suspenderet på ubestemt tid. LPL i Kina var også sat på pause indtil den 9. marts, hvor ligaen indførte et offline-format, der tillod dem at genoptage kampene.