Hvis du har været fan af League of Legends i lang tid, kender du helt sikkert til det virtuelle heavy metal band, Pentakill. Er du samtidig fan af bandet, har du bare endnu større grund til at glæde dig. Riot Games har nemlig annonceret, at de har planlagt at producere et nyt album - med op til 10 originale sange.
Riots creative director, Christian "Praeco" Linke, uddybede dette i en Reddit-tråd. Han sagde at udfordringen bliver at finde; "hvad bandet skal udforske som det næste". Han kan dog endnu ikke sige noget om, hvornår albummet forventes at blive udgivet.
Han fortsatte:
There will definitely be another Pentakill album that features original music. At least a handful, up to 10 or so. We’re definitely all eager to get back into it, but would think that it would take another few months to start at least.
Praeco ønsker på ingen måde at gå ned på passion, der gerne skal skinne gennem i musikken. "Metalheads er nogle helt specielle fans", siger han.
Pentakill har frigivet to albums indtil videre, fanfavoritten Smite and Ignite i 2014, og senest II: Grasp of the Undying i 2017. Her stikker sange some Lightbringer og Deathfire Grasp især ud fra førstnævnte album.
Selvom de har været det mest efterspurgte musikalske projekt, har Riot alligevel forsøgt sig med mere pop-fokuserede grupper, f.eks. med True Damage, K/DA og DJ Sona.
Det er nok ikke realistisk at forvente ny musik i løbet af 2020, men så har man trods alt noget at se frem til. Det er altid godt at kunne opdatere sin gaming-playlist med nye bangers.