Marcin "Jankos" Jankowski, har længe været en af de bedste spillere i europæisk League of Legends, med et hav af regionale mesterskaber og, senest, en finaleplads ved verdensmesterskabet i 2019.
Alligevel lå fokus under hans interview med det polske medie Esportmania, på fremtiden og på hans tanker om pension - noget der pludselig ikke virker så langt væk.

I interviewet, der siden hen er blevet oversat af en Reddit bruger, fortæller polakken om hans ønske om at fortsætte som streamer, når den professionelle del af hans karriere afsluttes. Han havde før luftet idéen om at blive coach, hvilket mange tidligere spillere er blevet, men livet som fuldtidsstreamer er meget mere appellerende. Især nu hvor han er skiftet over til at tale engelsk:

I like streaming much more. That’s why I prefer streams in English, it is easier to make a living later on.

Jankos udelukker dog ikke muligheden for, at afslutte karrieren i en anden region. Selvom han ønsker at blive hos G2 så længe det er det rigtige valg for ham selv, og for holdet, så har det aldrig betydet det store for ham, hvor han spiller henne. Ligesom mange andre før ham, kunne hans valg sagtens falde på USA:

It doesn’t matter for me where I’m gonna live. It doesn’t have to be Poland or Europe. If I consider it worth to go to the US, I’d do it in the last years of my career.

Meget af det vil desuden blive afgjort i løbet af 2020, hvor G2's succes kan afgøre Jankos' fremtid. Der er ikke mere at komme efter på regionalt plan for veteranen, der nu kun har øje for de internationale turneringer - og det sidste trofæ han mangler at løfte; the Summoners Cup

Skulle G2 Esports ende med at snuble lige foran målstregen, som de gjorde sidste år, ville det være en oplagt mulighed for at gøre plads til forandring på holdet:

Maybe I’ll end my career if we don’t succeed and the organisation will decide to make some changes.

Med over syv år på bagen - to af dem hos G2 - har Jankos allerede haft en lang og succesfuld karriere. Selvom mange ville være triste over at se ham stoppe, kan vi finde trøst i, at han fortsat vil være en del af fællesskabet. Med fokus på streaming kan vi se frem til langt flere "Jankos Pro Player - Stays Cool" øjeblikke.