Efter et skuffende resultat i går, havde Astralis brug for en sejr over Natus Vincere for at holde liv i deres BLAST Premier Spring Series run. Det var heldigvis også et helt andet mandskab, der dukkede op under dagens kampe - klar til at bevise, at nederlaget til Complexity ikke var andet end en fluke.

Første map (Train)

Selvom Na'Vi startede bedst ud, fik Astralis hurtigt overtaget på CT siden. Holdkaptajn, gla1ve, gik amok og Astralis kunne gå på pause med 10-5.

Den samme dominans fortsatte på T-siden, hvor Astralis lukkede Train 16-6.

Andet map (Nuke)

Astralis havde svært ved at finde rytmen på T-siden, hvor økonomien aldrig helt rakte til at bryde Na'Vis winstreak. Især dupreeh og Xyp9x tog lang tid om at komme igang. 

Selvom Astralis kæmpede imod, blev 2-8 til 5-10, der blev til 9-16 da de skiftede til CT.

Tredje map (Inferno)

Seriens sidste map blev dog noget af en tæt affære. Begge hold kæmpede indædt for ikke at ryge ud af gruppespillet, men det var Astralis, der kunne gå til pause 9-6. 

Det gik også hen og blev en lidt rodet affære på T-siden. Na'Vi fik lukket hullet til Astralis, så der pludselig stod 14-14. Na'Vi red på dette momentum, og Astralis fik aldrig benene til jorden.

Astralis er dermed ude af BLAST Premier Spring Series 2020 i London. 


BLAST Premier Spring Series fortsætter allerede fra kl. 20:55 hvor Vitality møder Complexity. Der er også kampe i morgen fra kl. 16:30.

Du kan følge hele turneringen LIVE lige her.