Det blev i går offentliggjort at den franske fodboldstjerne, Antoine Griezmann, starter sin egen esports organisation som kommer til at favne bredt indenfor esport verdenen. Organisationen blev offentliggjort på Twitter, og kommer til at hedde "Grizi Esport".
Are you ready ? #GriziEsport pic.twitter.com/7xRCyUDmY6
— Grizi Esport (@GriziEsport) January 20, 2020
Griezmann er ikke en fremmed når det kommer til gaming og esport. Griezmann har aldrig lagt skjul på hans interesse for fodboldspil såsom FIFA og Football Manager. Tilbage i 2015 blev Barcelona-stjernen endda bannet fra FIFA 15, efter at han angiveligt havde købt "coins" fra en uofficiel hjemmeside, og ikke igennem EA's eget system. Senere blev dette ban dog ophævet.
På Grizi Esports Twitter er det også blevet offentliggjort hvilke spil organisationen kommer til at involvere sig i. Her er der tale om de helt store titler som League of Legends, CS:Go, Fortnite, Rainbow Six, og naturligvis FIFA.
Be a 🐧 pic.twitter.com/4zohmK0lr9
— Grizi Esport (@GriziEsport) January 20, 2020
På fodboldbanen har den franske angriber allerede haft kæmpe succes både i klubregi, men også på det franske landshold, der i 2018 vandt verdensmesterskabet i Rusland. Udover landsholdet har Griezmann spillet hele fem år i Atletico Madrid, hvorefter han i 2019 skiftede til storklubben Barcelona. Om denne succes kan tages med over i esport verdenen må tiden vise.
Med endnu en stor sportsstjerne involveret, tyder meget på at esporten fortsat vil blive mere og mere accepteret i den traditionelle sportsverden. Tidligere har vi set store stjerner såsom Neymar, Stephen Curry, Shaquille O'Neal, og mange andre involvere sig i esporten.