Den koreanske protoss Kim "herO" Joon Ho, vandt lørdag aften sin anden IEM-sejr i træk i Sao Paulo. I finalen besejrede herO, den stærke "BossToss" Jang "MC" Min chul, i sikker stil, 4-1. Dermed kan herO tage førstepræmien på 10.000 US dollars med sig hjem til Korea.

Udover de koreanske stjerner, udmærkede det europæiske håb, Dario "TLO" Wünsch, sig med en flot semifinaleplads. På sin vej mod semifinalen slog den lille tysker, bl.a. den tidligere WCS NA-mester Choi "Polt" Seung Hun, men måtte i sidste ende se sig slået af den senere vinder herO.

Den næste IEM turnering bliver allerede afholdt i midten af februar i Køln, hvor der igen spilles om en præmiesum på 25.000 US Dollars, og to pladser i den eftertragtede IEM World Championships-finale.