Som spillets mest succesfulde spiller, har interessen altid været stor hver gang Lee "Faker" Sang-hyeok har skulle genforhandle sin kontrakt. Det var heller ikke anderledes i år, hvor lønforhandlingerne ramte et helt nyt niveau - især i Nordamerika.

Det var netop også et hold i LCS - det vides ikke hvilket -, der præsenterede et gavmildt tilbud for den erfarne midlaner - og efter syv år hos T1, var et skift mere realistisk end nogensinde før. Holdet tilbød ham nemlig en "blank check" hvilket betød, at Faker selv kunne have valgt sin løn. Han endte dog med at takke nej. 

Til sammenligning, var Faker allerede blevet tilbudt en kontrakt på $10 millioner for at rykke til Kina. Vi kan derfor roligt regne med, at han kunne have krævet den samme sum, hvis ikke mere, skulle valget være faldet på holdet i den nordamerikanske region. 

Som en af årtiets vigtigste personligheder inden for esport, er det svært at vurdere reaktionen på et holdskift - især hvis det bragte ham uden for Korea. Hele hans karriere, al hans succes, er trods alt bundet til hjemlandet.
Selvom det, uden tvivl, ville have været spændende at se ham i en anden region, var veteranen hurtig til at forny kontrakten med T1 - to år mere før han igen skal tage stilling til fremtiden. 

Ligesom han selv gav udtryk for, kunne han ikke svigte sine koreanske fans. Desuden er det bare nemmere at blive i Korea, når den eneste grund til at rykke videre ville være penge - og dem mangler han trods alt ikke. Med over $1.2 millioner i præmiepenge, er han suverænt spillets mest succesfulde spiller. Og vi tør slet ikke tænke på hvad det tal måtte være med syv års løn og sponsorater oveni.

Vi har dog lært aldrig at sige aldrig. League of Legends har ramt en ny bølge af popularitet og fremtiden ser positiv ud. Hvor længe Faker fortsætter med at konkurrere på de store scener kan kun tiden vise, og chancen for at se ham gøre dette iført en ny spillertrøje, vil aldrig helt forsvinde.