North har netop spillet finalen ved DreamHack Open Sevilla, efter at de tidligere i dag slog MAD Lions ud, efter et spændende danskerbrag. 

Aftenens modstander var CR4ZY, der tidligere i turneringen slog netop North, som sendte danskerne ud i en ekstra kamp, før de kvalificerede sig til semifinalerne. CR4ZY gik i finalen efter de tidligere i dag slog GODSENT. 


Mirage

Finalen startede ud på Mirage - et map som North længe har haft problemer på. I dag lignede det dog et helt andet North mandskab da de kom bragende fra start, og vandt hele 10 runder før CR4ZY kom på tavlen. Med utroligt spil fra Kjaerbye og co. kunne danskerne gå til pause med en føring på hele 14-1. 

Med en fuldstændig ensidig første halvleg, var det for North ikke noget problem, at ramme de 16 runder. 

Vertigo

Efter en dominerende dansk præstation på første map var det tid til Vertigo, som igennem turneringen har vist sig at være et rigtig godt pick for North. På trods af at alle stats talte i mod det kom CR4ZY bedst fra start, og med langt højere individuelt niveau end første kamp, gik de til pause foran med 9-6. 

I anden halvleg skulle North indhente det tabte på t-siden, men en tabt pistol runde gjorde det endnu mere vanskeligt for løverne. På trods af en streak på tre runder til sidst i kampen, kunne North ikke opretholde tempoet. Kampen måtte derfor ud i tredje map. 

Dust2

Kampen startede flyvende ud for North, der spillede med stor selvtillid på ct-siden. Hen mod pausen vågnede CR4ZY en smule op, men en dansk føring på 10-5 ved pausen var ikke til at tage fejl af.  

Efter en flot kollektiv indsats i første halvleg, var det for danskerne på tide at lukke og slukke finalen, en gang for alle. Med en vundet pistol runde kunne North sætte ekstra skub i forspringet, hvilket også var nok til at vinde kampen. 

North vandt finalen med cifrene: 16-4 (Mirage), 13-16 (Vertigo), 16-8 (Dust2)


Med aftenens sejr slutter North året positivt af, på trods af et turbulent 2019. Danskerne går hjem med 340.000 kroner.