Vi nærmer os det nye år, og i den anledning har BLAST været ude og offentliggøre flere detaljer for deres turnering "BLAST Premier", som kommer til at foregå 2020, over flere events. De 12 hold der har indgået partnerskab er blevet annonceret, samt information omkring den enorme prize pool. 

Holdene blev tidligere i dag præsenteret på Twitter i en lille video:

For en god ordens skyld, så er de 12 hold som har indgået et partnerskab følgende: 


Astralis 

NaVi

MiBR

NiP

100 Thieves

OG

G2 Esports

Team Liquid

FaZe

Evil Geniuses

Vitality

Complexity


Udover de 12 partner-hold har BLAST meddelt at andre hold også vil komme til at deltage. 

Til turneringen er der annonceret en prize pool på 4.25 millioner dollars, hvilket svarer til knap 29 millioner danske kroner. 1.5 millioner dollars går til sæsonens "Global Final" hvor vinderen kommer til at tage hele 1 millioner dollars med hjem til sig selv. Sådan et beløb er indtil videre kun set ved den famøse "Intel Grand Slam". 

Detaljerne for de forskellige turneringers lokation er endnu ikke offentliggjort, men det vides allerede nu at hele rejsen starter ud i London allerede til Januar. Det vides også at året kommer til at bringe en "spring season", efterfulgt af en "fall season". De bedste hold fra de to sæsoner kommer til at mødes i den store finale sidst på året.