Astralis var tidligt i ilden ved BLAST Pro Finals dag 2, da de mødte NiP, i kampen om en plads direkte i finalen. I går beviste danskerne at niveauet er hvor det skal, efter at de slog Team Liquid over to maps. 

NiP vandt ligeledes 2-0 i deres åbningskamp, da de i går fik sat FaZe på plads uden de store problemer. 


Train

Kampen startede ud på svenskernes map pick, nemlig Train. Begge hold gik ind til kampen med super gode stats på Train, så der var lagt op til en tæt affære. 

Det blev en flyvende start fra danskerne der hurtigt spillede sig op på en 8-1 føring. Da det lignede at det skulle blive en dansk walk-over vågnede NiP langt om længe op, og med 6 runder i streg sluttede de halvlegen af tæt. I anden halvleg måtte Astralis hive en god t-side op af hatten, og det gjorde de bestemt også. Med 8 ud af 12 runder snuppede Astralis første map. 

Nuke 

NiP skulle stå tidligt op for at slå Astralis på Nuke. Over de seneste tre måneder havde danskerne spillet Nuke 20 gange, med en winrate på 80%. NiP lå derimod på en 36% winrate, over 14 kampe. 

Allerede fra start kunne man se den klare niveauforskel mellem de to mandskaber, da Astralis fik godt fat på t-siden.  Med en dansk føring på 10-5 ved pausen skulle der mirakler til for at svenskerne kunne komme tilbage i kampen. I anden halvleg vandt NiP deres anden pistol runde, men endnu en gang var Astralis hurtige til at få vendt kampen tilbage i deres favør, hvilket også blev dødsstødet.  

Astralis vandt med cifrene: 16-11 (Train), 16-8 (Nuke)


Kl. 17:00 spiller Team Liquid og FaZe den første knald eller fald kamp, i lower bracket. Næste gang Astralis skal i aktion er i morgen hvor finalen spilles - modstanderen kendes først i morgen.  

Følg det hele på Twitch og TV2 Zulu

BLAST Twitch