Astralis har netop spillet deres første kamp ved BLAST Pro Series Finals i Bahrain. Modstanderen var ærkerivalerne fra Team Liquid, og endnu en gang viste danskerne at de har fuldstændig styr på amerikanerne. 

Tidligere på dagen spillede FaZe og NiP, og her var det svenskerne der dominerede med en sikker 2-0. NiP er derfor videre i upper-bracket, hvorimod FaZe må ned og kæmpe i lower-bracket. 


Vi skal ikke længere end en uge tilbage siden Astralis og Liquid sidst mødte hinanden, nemlig til EPL Odense. Da de to stormagter spillede i Odense vandt Astralis en tæt kamp 2-1, og det samme gjorde de ved ECS Finals for 10 dage siden. 

Nuke

Nuke blev spillet både i Odense og Arlington, og begge gange vandt Astralis uden de helt store problemer. Det samme skete i dag, da danskerne fik 7 runder på deres t-side, hvilket var nok til at køre kampen forholdsvis sikkert hjem på deres solide ct-side, hvor danskerne vandt 9 ud af 13 runder. 

Inferno

Sidst de to hold mødtes på Inferno var også i Odense, og her var det Liquid der snuppede en utrolig kneben sejr. I dag blev det også Liquid som fik den bedste start på kampen, men med 9 runder i streg kom Astralis tilbage og skabte en føring på 10-5 ved pausen. I anden halvleg fik Liquid godt gang i deres ct-spil, og gjorde for alvor kampen tæt. Efter 8 runder til amerikanerne kom Astralis endelig i gang, og fik lukket kampen. 

Astralis vandt kampen med cifrene: 16-12 (Nuke), 16-13 (Inferno)


I morgen fortsætter turneringen fra kl. 13:00, hvor de to vinderhold skal spille om en direkte plads i finalen. 

Kampene kan følges på Twitch og TV2 Zulu. 

BLAST Pro Twitch