Julen og det nye år nærmer sig, men der er stadigvæk proppet med Counter-Strike på programmet. Dette gælder i sær denne uge, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden hvis man vil have det hele med. 

Turneringerne det drejer sig om er henholdsvis BLAST Pro Series Global Finals, Cs_Summit 5 og DreamHack Open Sevilla. Alle tre turneringer har dansk deltagelse, og derfor prøver vi her at give et overblik over de tre turneringer. 


BLAST Pro Series Global Finals 2019

Efter et år med BLAST events over hele verden, inklusiv København, er det nu blevet tid til den store finale i Riffa, Bahrain. De fire bedste hold fra årets turneringer kæmper om en prize pool på 500.000$, hvor vinderen tager hele 350.000$ dollars med hjem. 

Holdene har igennem årets events samlet point ind fra hver turnering de har deltaget i, med et limit på fire turneringer pr. hold. 

Som det fremstår er det altså Astralis, Liquid, FaZe og NiP vi får lov at se til finalen. Holdene er delt ind sådan at der er en upper- og lowerbracket, præcis som vi så det i Odense sidste weekend. 

Brackets ser således ud: 

Turneringen starter allerede i morgen kl. 13:00, hvor FaZe og NiP ligger ud. Astralis forventes at være i aktion fra kl. 17:00. 

Kampene kan følges på Twitch og TV2 Zulu. 


Cs_Summit 5

Næste turnering i rækken er Cs_Summit der fra i morgen går i luften for femte gang. Turneringen bliver afholdt i Los Angeles, og er som altid kendt for en mere afslappende stemning end vi normalt er vant til at se. Ved turneringen har vi i alt tre danske spillere, der kæmper med om en prize pool på 150.000$

Ved turneringen har vi først og fremmest Mousesports der kommer direkte fra en sejr i Odense, men denne gang med NaToSaphiX som erstatter Woxic, grundet visa problemer. 

Derudover har vi det nye OG mandskab der for første gang skal vise hvad de dur til. På holdet spiller Valde, som vi ikke har set meget til siden han forlod North. 

Ved turneringen bliver der spillet en "double round-robin group" hvor alle hold spiller mod hinanden to gange i bo1 format. De fire bedste hold går videre til play-offs som spilles i bo3. 

Holdene til turneringen er følgende: 

Turneringen starter i morgen kl. 18:00 og kommer på grund af tidsforskellen til at køre til ud på natten. Til held for os danskere starter turneringen ud med Mousesports vs. OG, hvor alle danskere vil være i aktion. 

Det hele kan følges på Twitch.


DreamHack Open Sevilla 2019

Til sidst har vi DreamHack Open Sevilla, der lukker dørene op på fredag. Ved turneringen har vi hele to danske hold i form af Tricked og North, der sammen med seks andre hold kæmper om en prize pool på 100.000$. 

Holdene er del ind i følgende to grupper:

Top to fra hver gruppe går videre til slutspillet der bliver afviklet på søndag. 

Følg turneringen fra på fredag kl. 11:00 hvor CR4ZY og Movistar Riders ligger ud. Det hele kan følges på Twitch