Twitch streamer og internet-personlighed, Dr Disrespect, underskrev i går en kontrakt med det amerikanske produktionsselskab, Skybound Entertainment. 

Ifølge the Hollywood Reporter, vil de sammen udvikle en tv-serie baseret på hans karakter. Historien er stadig i de tidlige stadier af processen og er fortsat ikke tilknyttet et netværk. Vi ved dog, at historien fokuserer på oprindelsen for hans alter ego - Dr Disrespect. Til hverdag er han nemlig 37-årige Herschel "Guy" Beahm IV, der både har en kone og datter. Så hvor kom Dr Disrespect fra?

Leder og medstifter af Skybound Entertainment, David Alpert, er ligeså spændt på at finde ud af det som vi er:

There are lots of incredibly talented streamers, but there’s something special about what [Dr Disrespect] has done in creating this character. We really believe there’s a unique world around the doctor.

Oven på alle de seneste nyheder om streamers, der skifter platforme for bedre muligheder og, ikke mindst, lukrative kontrakter, er en tv-serie med Dr Disrespect ikke det mest overraskende man kunne komme i tanke om. 
Selv håber the Doc, at han kan starte en bølge inden for branchen, der for alvor etablerer streaming som en seriøs profession. 

Skybound Entertainment, der har arbejdet på alt fra tegneserier og gaming til traditionelle tv-serier og film, er også den perfekte partner til et længerevarende samarbejde. Med så bred en erfaring på eksisterende platforme håber Dr Disrespect på, at flere muligheder vil præsentere sig i fremtiden.