Astralis har netop spillet gruppefinalen til ESL Pro League Finals i Odense, hvor de spillede mod Liquid om en direkte plads i semifinalerne. 

I går vandt danskerne en utrolig kneben sejr over G2 Esports, hvilket sikrede dem en plads i play-offs, og var dermed inden dagens kamp sikre på at spille foran en fyldt Jyske Bank Arena. 


Inferno

Kampen startede ud på Inferno, som Astralis så sent som i går tabte på, hvilket Liquid nok havde luret en smule på. Det var dog Astralis som kunne gå til pause med en føring på 9-6. I anden halvleg var det dog Liquid der dikterede spillet, men kampen skulle stadig ud i runde 30 før amerikanerne fik lukket og slukket. 

Nuke

På andet map var det danskernes tur til at stråle, på Nuke. Med en dominerende t-side lukkede danskerne nærmest allerede kampen i første halvleg, med en stor føring på 11-4. I anden halvleg var der derfor ikke meget at rafle om, da Astralis tvang kampen ud i tredje map. 

Dust2

Det hele blev afgjort på samme map som til ECS Finals i søndags, nemlig på Dust2. Ved ECS var det Astralis der dominerede, men i dag var det altså Liquid der fik den bedste start. Ved pausen var amerikanerne foran med 9-6, men i anden halvleg skruede danskerne op for tempoet, og det blev belønnet med en kneben sejr. 

Astralis vandt kampen med cifrene: 14-16 (Inferno), 16-7 (Nuke), 16-13 (Dust2)


I morgen bliver der åbnet op for den store scene, hvor tusindvis af glade fans sidder klar. Begge kvartfinalerne skal afvikles, og starter ud med Liquid vs. Fnatic, efterfulgt af Mousesports vs. Evil Geniuses. 
Næste gang vi ser Astralis er på lørdag kl. 19:50, hvor de spiller semifinale. 

Følg det hele fra kl. 16:00 på både Twitch og TV2 Zulu.